San Franciscos The Fresh & Onlys var forbi Loppen sidste efterår. Den koncert nåede jeg ikke. Og i skrivende stund kan jeg ikke huske at have talt med nogen, som den har gjort et varigt indtryk på. I 2011 blev det kun til en enkelt ep fra The Fresh & Onlys. Udspillet ’Secret Walls’ blev til gengæld rost i høje toner, visse anmelderne mente ligefrem, at gruppen kunne måle sig med Rain Parade.
At vi ikke fik mere nyt at høre fra The Fresh & Onlys sidste år, bandet udsendte trods alt tre plader i 2009-10, hænger sandsynligvis sammen med, at frontmanden Tim Cohen var travlt optaget af sideprojekter. I februar kom pladen ’Tim Cohens Magic Trick’, som så blev fulgt op af ep’en, ’The Glad Birth of Love’, i slutningen af august. Sidstnævnte bare under navnet Magic Trick. Debuten har jeg ikke lyttet nævneværdigt til.
’The Glad Birth of Love’ er et ambitiøst værk med blot fire numre og gæsteoptrædener af bl.a. John Dwyer fra Thee Oh Sees, Grace Cooper fra The Sandwitches og Diego Gonzalez fra The Dry Spell. Det er syrerock. Det er prog-rock. Dog betydeligt ”mere Skip Spence end Rick Wakeman”, som der stod et sted. Nummeret der for alvor tog mig med, ’Daylight Moon’, er det eneste med en spilletid på under ti minutter. Begyndelsen er lidt a la The Doors, men efterhånden som John Dwyers fløjte (det går jeg i det mindste, stærkt ud fra, at det er), får mere og mere albuerum, skifter sangen karakter.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar