Blogger Widget

tirsdag den 4. september 2012

Museumsgenstand

Rockmusikken er kommet på museum. I disse år indkøber og -samler ansatte artefakter i stor stil. Der bliver sat udstillinger op. Lad mig bare nævne Den Gamle By i Aarhus, hvor man fra, d. 22. september, kan se et udpluk af Jørgen Angels rockfotografier fra perioden 1966-1983. Fotosamlingen bliver senere en permanent del af museet.

Jeg kender ikke, de kriterier de danske museer arbejder ud fra, når de skal dække populærkulturen fra den nærmeste fortid. Men hvis man besøger The Rock Annex, en filial af Rock and Roll Hall of Fame & Museum i Cleveland, Mercer Street 76 i New York, og bliver tissetrængende, så er det formentlig en dårlig idé at lade vandet i dette originale urinal fra spillestedet CBGB. Uanset hvem, der så end må have hældt vandet fra kartoflerne deri i årenes løb.

Ingen kommentarer: