”De kunstige Paradiser, som i vor tid har fået en sørgelig renæssance,
var for Baudelaire og mange af datidens kunstnere og forfattere om end ikke en
hverdagsoplevelse, så dog en realitet, der førte til megen lykke – og ulykke.
Daumier, som ikke var en ven af narkotika, præsenterede i 1845 disse to
hash-rygere, der synes at være godt på vej ind i en bedre verden”
- billedtekst fra ’Verdens
Litteraturhistorie. Bind 9. Naturalismen 1860-1890. Under redaktion af F.J.
Billeskov Jansen, Hakon Stangerup og P.H. Traustedt’. Politikens Forlag. 1973.
’De kunstige Paradiser’ refererer
til Charles Baudelaires, ’Les Paradis Artificiels’ fra 1860. Hans filosofiske
afhandling, det kan man vist godt tillade sig at kalde den, der indeholder to
essays om hash og opium og de gode og mindre gode egenskaber ved disse stoffer.
Satiretegneren mv., Honoré
Daumier, havde et horn i siden på det franske borgerskab. De var selvglade,
dovne og tåbelige, hvilket kom til udtryk i tidsskriftet’ Le Charivari’ op gennem 1840'erne.
Oversættelsen af teksten på
tegningen, står jeg selv bag. Excuse my French…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar