Blogger Widget

søndag den 23. juni 2013

Spillet / Spillet


Bil- og ungdomsrock er blandt de etiketter som Nicklas Sørensen og William Zeuthen bruger om deres fællesudgivelse ’Spillet’, der udkom i fredags. Sørensen kender man som guitarist i krautrock-trioen Papir. Zeuthen har blandt andet medvirket på ’Samling Værktøj’ med Den Nørrejyske Øs Stororkester For Opløst Mønstermusik og andre udgivelser fra Yoyooyoy.

’Spillet’ falder i to dele, der begge fortolker ”Spillet”. Betydningen af ordet, har vist nok været op til hver især og er i den grad også op til lytteren. Nicklas Sørensens bidrag tager udgangspunkt i den måde som Michael Rother fra Neu!, Vini Reilly fra The Durutti Column og Mark Knopfler fra Dire Straits, tager hånd om deres guitar. Det er der kommet tre instrumentalnumre ud af, som jeg i mangel på andre gloser, vil kalde meditative. De flyder behageligt afsted, der er ingen, som skal nå noget. Mindst af alle Nicklas Sørensen.

Allerede i titlerne på William Zeutens kompositioner, får man en fornemmelse af, at der står andre ting på spil. ’Julefrokost’ og ’Hammer & Segl’ kan give visse myrekryb. Det er der nu ingen grund til, med mindre man ikke kan holde eksperimenterende sangforedrag og til tider ganske spøjse iagttagelser ud.

Ingen kommentarer: