Fredag d. 20. september. Klokken nærmer sig 13.00. Det digitale optagerudstyr står klar og jeg begynder at
kigge mig lidt omkring i det mødelokale i Kødbyen, som jeg har lånt af Crunchy
Frog og Bobkat Agency, til at lave et interview med De Høje Hæle. Lejemålet er
vistnok sagt op. På væggene hænger der et par indrammende plakater med
Superheroes og Beta Satan. På et whiteboard er der tegnet et diagram med en
stødt stigende graf. Profitoptimering over tid eller et ønskescenario, når jeg
lige at tænke, før Magnus Knudsen, sang og guitar, Myre Knudsen, bas, og Henrik
Vorup, trommer, dukker samlet om. Om aftenen er der releasefest på deres nye,
fremragende album, ’Mund Til Mund’.
Vi når knapt at skænke kaffe op,
før Henrik Vorup, der kom med, da den oprindelige trommeslager, Esben Bukh
Glindvad (Ebber), forlod bandet kort tid efter indspilningen af ep’en ’Kold
& Træt & Bange’ omkring årsskiftet 2011-12, er i gang med at fortælle om de
fire dage, som det tog at lave den nye plade:
”Det var hit and run. Grundtrackene er
indspillet på to dage og så blev der ellers lagt vokalspor og mixet de sidste
to dage. Det har været indgangsvinklen til alle De Høje Hæles plader. Ingen
dub. Ingen lagkage. Vi har beholdt fejlene. Den er lavet i en energisk stund,
lidt ligesom vi forestiller os, at de første punkplader blev til”
Her bryder Magnus Knudsen ind:
”Min vej ind i punken var den
engelske. 1977 og anarki. Det var først langt senere, jeg begyndte at lytte til
hardcore. Jeg ved egentlig ikke, hvor inspireret jeg er af punk. Af og
til kan jeg godt høre påvirkningen bagefter, men det er ikke noget, jeg er
bevidst om, når jeg skriver en sang”.
Myre Knudsen supplerer:
”I virkeligheden har vi nok hørt
mest amerikansk musik. Nyt som gammelt. Hvis vi skal tale punk, så er det den
amerikanske vestkyst, der ligger vore hjerter nærmest. Den var ikke så politisk
anlagt som den engelske scene. Der var mere melodi, men vi har aldrig haft en
klart defineret genrebestemmelse. Da vi begyndte bandet i 2007, kom vi alle tre
fra vidt forskellige baggrunde. Ebber kom eksempelvis med metal. Når vi stod i
øvelokalet dengang bød vi bare ind med, hvad vi hver især gik og lyttede til.
Det kan man faktisk også høre på ’Senildement Politibetjent’ (fra ’Skal vi
Aldrig Videre’). Det er jo ren hardcore, mens de fleste af de andre nummer er
powerpop”
Frank Zappa
De Høje Hæle er ikke meget for at
blive sat i bås. I pressemeddelesen om ’Mund Til Mund’ bliver der brugt
vendinger som ”Folkelighed møder punk” og deres tekstunivers er andre steder
blevet sammenlignet med Shu-bi-dua og De Nattergale. Det emne berører vi nu
slet ikke. Det tætteste vi kommer, er da Henrik Vorup erklærer sin kærlighed
til det gamle Århus-band, Lost Kids.
Magnus Knudsen fortsætter:
”Mit guitarspil er præget af
rock’n’roll, blues og soul. Da jeg begyndte at spille var det til gamle Led
Zeppelin numre. De er godt nok britiske, men de havde en amerikansk approach
til musik og så erobrede de jo Vesten. På den måde falder det meget godt i hak
med det som Myre lige har sagt. Tekstmæssigt har jeg måske noget fra Frank
Zappa. Han disser til højre og venstre og bliver undertiden ret kynisk, men det
er det, jeg godt kan lide ved ham. Han laver sjov med tingene, samtidig med at
han tager dem overordentligt alvorligt.”
Myre Knudsen og Henrik Vorup
nikker ivrigt. Sidstnævnte siger:
”Zappa var ikke selvhøjtidelig.
Desværre er der for øjeblikket et tegn i tiden, der gør, at mange orkestre
helst ikke vil røre ved det morsomme. Det har vi talt om adskillige gange i
øvelokalet. Dronerocken minder jo mest af alt om et begravelsesoptog. Magnus
tekster er ikke ubekymrede, men vi prøver at gøre musikken catchy, mere munter”
Myre Knudsen tager over:
”Sådan en sang som ’Ubehagelig,
Nederdrægtig og Led’ (fra Kold & Træt & Bange) er i udgangspunktet,
altså i melodien, opstemt og happy-go-lucky. Teksten er dog superdeprimerende.
Man kan muligvis kalde den en glad nedtur. Og hvad angår Zappa, så var han
total punk. Han spillede ikke efter reglerne”
Det sidste udsagn, tygger Magnus
Knudsen, lidt over, før han replicerer:
”Zappa var en american composer.
Han betragtede teksterne som et nødvendigt onde, noget han blev nødt til. Hans
tekster fik ikke desto mindre skubbet til nogle grænser”
’Mund til mund’ Et konceptalbum?
Hvor sange som ’Skal Vi Aldrig
Videre’ og den tidlige livefavorit ’Ole Gunnar Solskjær’ blev til i øvelokalet
med et par powerakkorder, er det som om, at der er mere på spil på den nye
plade. Sangskrivningen er mere kompleks, så at sige. Andrea Aagaard fra Dig
& Mig er også kommet med på vokal på flere numre. Til Kultursøndag på P1,
har Magnus Knudsen fortalt, at ’Mund Til Mund’ måske er et konceptalbum om ung
kærlighed og om ikke rigtig at vide, hvad man vil.
Eller som Henrik Vorup grinende bemærker:
”Det meste af albummet handler jo
om, hvordan Magnus går rundt og har det”
Magnus Knudsen tager tråden op:
”Ja, sangene er skrevet ud fra en
personlig vinkel, men jeg, mener nu også, at de er en kommentar til tingenes
tilstand. Der er totalt meget ego i denne plade. Det er mig, mig,
mig-mentaliten. Det er muligt, at teksterne er mere tvetydige end tidligere. Og
det er så alligevel ikke helt rigtigt. ’Paranoia’, som vi indspillede som et af
de sidste nummer til ’Skal Vi Aldrig Videre’, har lidt af den samme
dobbeltbundethed. Og for det ikke skal være løgn, så har ’Røvguitar’, som jeg
skrev, mens jeg gik på produktionsskole på Fyn, faktisk det også.”
Myre Knudsen afbryder:
”I forhold til tidligere bruger
vi længere tid på sangene i dag. I og med en tredjedel af bandet er skiftet ud, er vi begyndt at arbejde på en anden måde. Der er blevet længere mellem den
første demo og det endelig produkt. Vi forsøger dog til stadighed at bevare det
umiddelbare som et grundelement i orkestret”
Magnus Knudsen er enig:
”Når jeg skriver til De Høje
Hæle, ser jeg en ballon, der svæver rundt et eller andet sted oppe i luften. En
ballon, som jeg kan proppe mine ting ind i. Vores musikalske udtryk er enkelt
og umiddelbart. For lige at vende tilbage til Zappa, så mente han, at alle hans kompositioner skulle kunne fremføres i
forskellige versioner. Hvis han for eksempel trak en finger gennem håret på en
bestemt måde, så var hans orkester indstuderet til at give et givent nummer i
en reggaeversion. Andre tegn kunne betyde, at de nu skulle gå over i swing
eller jazz. Det er lidt af det samme, jeg tænker om De Høje Hæle. Det
musikalske fundament, skal være så simpelt som muligt. Hvis jeg nu forfølger
denne tanke, så kunne ’Mund Til Mund’ ligeså godt have været en reggae-plade.”
Henrik Vorup følger op:
”Vi har jo også lavet ’Bor Her’
sammen med Raske Penge i en speed up-udgave”
København som scene siden Jagtvej
69
Til releasen i Pumpehuset, har De
Høje Hæle inviteret psychorkestret The Telstar Sound Drone, no-wave-bandet
(uden saxofon) Less Win og de svenske pubrockere Bäddat För Trubbel til at
spille. Umage parring havde dommen nok lydt for bare nogle år siden. På det seneste
har der imidlertid været en tendens til, at genréskel stille og roligt
bliver visket ud.
Myre Knudsen:
”Da jeg lige var flyttet fra
Fredericia til København, kom jeg meget i Ungdomshuset på Jagtvej. Jeg spillede
i klassiske punkrock-oufits som Hærværk og Sløseri Der Skader Os Alle. Det var
et temmelig lukket miljø, hvor man havde nok i sig selv. Prøv at tænk på, hvor
langt et orkester som Gorilla Angreb, som vi føler slægtskab med, måske kunne
være nået. Det er lidt forstemmende at tænke på. Da vi dannede Hælene var der
mange, der mente at vi var fjollede, fordi vi ikke kørte efter
K-Town-opskriften. Men det var ikke et klart valg. Det havde noget at gøre med
de tre mennesker, som blev sat sammen”
Magnus Knudsen nåede også at
opleve det gamle Ungdomshus:
”Jeg var der til flere af de
store støttearrangementer, som blev sat op, da huset var under politisk pres til sidst.
Vi spillede også til et par demoer”
Myre Knudsen tager ordet igen:
”I De Høje Hæle har vi aldrig
haft nogen regler om, hvad vi kan og hvad vi ikke kan. I begyndelsen var der
flere, som bad os om at slappe af, fordi vi spillede til stort set alt. Efter
Ungdomshuset blev ryddet, har scenen spredt sig ud over hele byen. Vi sætter
selv shows op, hvor publikum er en god blanding af unge teenagere og gamle
røvhuller. Stilarter skeler vi ikke så meget til. Det er bare fedt at
spille. Det glæder også når vi sætter koncerter op med gode venner fra
udlandet, såsom The Babies og Nobunny”
Tiden er gået. De Høje Hæle skal
nå at øve før releasekoncerten. Mens vi følges ad ud til Skelbækgade, hvor vore
cykler står parkeret, spørger Henrik Vorup, om der er nogen af os, som kender
en dyrehandel, hvor han kan købe noget levende føde til sit nye kæledyr, en
slange af en art. Jeg ved ikke, om han fik et fornuftigt svar. Myre Knudsen, som kender min
Dylan-passion, fortæller, at jeg skal gå hjem og lytte til det nye nummer som
Kevin Morby fra Woods og The Babies, har lagt op fra sin kommende soloplade. Magnus Knudsen, der ved, at jeg aldrig har set nogen stjerne i Led
Zeppelin, kommer ind på, at de fire englændere hørte The Damneds debutplade ’Damned Damned Damned’, da de var på tour i USA i 1977. Måske jeg efter alle
disse år, skal droppe mine fordomme og give Led Zeppelin en fair
chance?
'Mund Til Mund' er ude på Hjernespind.
'Mund Til Mund' er ude på Hjernespind.
Nu på torsdag, d. 10. oktober,
kommer De Høje Hæle forbi Mod Strømmen. Der kan de selv få lov at svare for sig, hvis der er temaer i dette interview, som ikke er uddybet nok. Stil ind mellem, kl. 18-20, på 98.9 FM
eller stream udsendelsen direkte.
Næste gang man kan opleve De Høje Hæle live er i The Basement, Enghavevej 42, d. 27. oktober, hvor de spiller
sammen med amerikanske Radioactivity og japanske Suspicious Beasts. Et arrangement, som gruppen selv har sat op.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar