Blogger Widget

onsdag den 26. marts 2014

Pre-Event (CPH Psych Fest), Bad Afro, Rundtosset #2 aka den "psychglade pladeven"


Det er efterhånden lang tid siden, at jeg har haft en tre-eller-fire-i-en. Denne gang er der tilmed en rød tråd mellem emnerne. Det vil altså sige, at jeg kan præsentere dem med noget så fikst som en glidende overgang. Nye tider?

Nu på fredag, d. 28. marts, afslører Copenhagen Psych Fest den fulde line-up til tredages festivalen, der udspiller sig i dagene 24. - 26. april i Stengade 30. Der er fem orkestre på plakaten. Tyske Electric Moon, svenske Baby Jesus, plus tre danske Grævling, Mythic Sunship og The Setting Son. Derudover lokker Copenhagen Psych Fest med, at publikum vil blive de første, som får at vide, hvem det helt særlige ”folkband der engang tilbage i 71 indspillede en plade der udkom på Spectator Record”, der bliver tilføjet det endelige program, er. Det sker i Basement, Enghavevej 42. Det begynder kl. 20.00. Prisen er sølle 60 kr.

På torsdag en uge, får Mod Strømmen besøg af ildsjælene bag Copenhagen Psych Fest

The Setting Son udkommer på Bad Afro Records. Deres tre plader kan man blandet andet få fat i via Afroens nye bandcamp. Baby Woodrose nye B-side opsamlingen er der også. Tjek selv kataloget.


Den sidste anbefaling ’Rundtosset #2 – På syretrip med Lorenzo ’GUF’ Woodrose’ finder sted i dag. Nærmere bestemt, kl. 17.00, på Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15. Jeg har tidligere været til flere af deres ’fyraften-arrangementer’ og der er altid noget at komme efter:

” I anden udgave af Rundtosset skal det handle om psych rock. Spotlyset retter sig denne gang mod Lorenzo ’GUF’ Woodrose, når han går på scenen med de vildeste, mest syrede psych-plader fra ind- og udland…. Udover at være meget aktiv musiker er Woodrose en fremragende formidler af især dansksproget psych og har en imponerende samling af selvsamme. Med sig på scenen har han sin psychglade pladeven Morten Aron (Spids Nøgenhat, Orpheus Records).”

Har du fundet den røde tråd? Hvis ikke, kan jeg hjælpe med, at den bliver nævnt fire gange, bare i optakten fra Hovedbiblioteket, som jeg endog har tilladt mig at klippe i.

Ingen kommentarer: