”Jeg troede ikke du brød dig om Tangerine Dream?”, spurgte min
kone, da jeg en aften i den forløbne uge, hørte albummet ’Gershwin's Pipe’ med
Malmø-bandet, Ved. ”Næ”, svarede jeg
lidt forvirret og fortsatte, ”hvorfor
spørger du om det?”. ”Fordi dét, du
hører, minder meget om dem. Jeg har dyrket en del Tangerine Dream, før vi mødte
hinanden”, replicerede hun hurtigt. ”Æh”,
nåede jeg vist lige at tænke, før hun var videre med andre gøremål. Samtalen
fik sat en længere tankerække i gang.
Ved er et helt nyt bekendtskab.
For fjorten dage siden anede jeg intet om bandets eksistens, selv om de snart
nærmer sig fem-seks udgivelser. Ved var oprindelige et soloprojekt for
multiinstrumentalisten Mattias Nihléns og det var ikke før omkring 2011-2012,
at de begyndte at kalde sig et orkester. Musikalsk adskiller det sig meget fra
de to andre band fra Copenhagen Psych Fest, som jeg har introduceret. Flere vil
nok hævde, at det bare er en manøvre fra min side. En måde at bære mere ved til
bålet på (den sætning er til gengæld både søgt og meningsforstyrrende) Men nej,
jeg mener faktisk, at programmet i Stengade er stærkt og særdeles varieret.
Jeg kan godt leve med, at min
kone sammenligner Ved med Tangerine Dream. Min tankerække gik dog i helt andre
baner. Forrest i lydbilledet ligger ofte en bouzouki, et gammelt strengeinstrument
fra den anatolske højslette, der senere vandt gehør i Grækenland og som i dag
er uundværlig for rebetika-genren. Det giver det hele et skær af folkloristisk
verdensmusik, som går eminent i spænd med det suggestive beat. Inspirationen fra
krautrocken er også mærkbar. Samtidig er der en følsomhed i musikken, der leder
mig hen mod Durutti Columns lydlandskaber. Fik jeg i øvrigt fortalt, at Ved er
et instrumentalband?
Efter Copenhagen Psych Fest står
Ved overfor en længere tour til de tidligere sovjetrepublikker Kasakhstan,
Kirgisistan, Usbekistan og Tadsjikistan. I den anledning har de uploadet et nyt
nummer.
Ved spiller, lørdag, d. 26 april, kl. 17.00.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar