Ronnie Spector forlod Phil
Spector i 1972. Det skete efter,
at hun i flere år bogstavligt talt, havde været spærret inde i parrets mondæne
palæ. I hendes selvbiografi, ’Be My Baby: How I Survived Mascara, Miniskirts,
and Madness’, fortæller hun om årene med The Ronettes og ægteskabet med sin
gale boss, der bl.a. jævnligt tvang hende til at se filmen, ’Citizen Kane’, så
den kunne minde hende om, at hun ikke ville være noget uden ham. På et
tidspunkt skal Phil have trukket hende ned i kælderen og vist hende en
guldkiste med en glasplade i og truet med, at hvis hun nogensinde forlod ham,
så ville hun ende deri.
Årene med Phil Spector kom til at
præge Ronnies liv mange år frem. En retskendelse bevirkede, at hun ikke kunne
optræde med de gamle The Ronettes-sange. For slet ikke at nævne det psykiske og
følelsesmæssige helvede, hun har gennemlevet, der må have givet modbydelige ar på sjælen. Selvom hævn er en underlig
størrelse, som undertiden kan være svær at forstå udefra, så fik hun taget til
genmæle med ’Girl From The Ghetto’ fra pladen ’The Last Of The Rock Stars’,
der udkom i 2006. Hævn i gammeltestamentlig betydning er der selvfølgelig ikke
tale om. Men ordene
“I hope your cell is
filled with magazines,
and on every page you
see a big picture of me,
and under every
picture the caption reads,
'not bad for a girl
from the ghetto'”
var en snorlige bemærkning til
den daværende verserende retssag, hvor Phil Spector var anklaget for drab. Et
drab, han blev dømt for:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar