‘Alle kan se os. Kys mig’

Det er ikke al musik, som jeg er klædt på til at skrive om. Det siger sig selv. Ikke des mindre, har jeg den seneste uges tid dinglet rundt og brudt mit hoved med, hvordan jeg kan give guitarist Peter Dobronyis nye udgivelse, ’Alt Om Lidt’, nogle fornuftige ord med på vejen?

Dobronyis var én af de ledende kræfter i Swing Of Sahara. Bandet begyndte i slutningen af halvfemserne, som - og det tør jeg godt sige, forhåbentlig uden at fornærme nogen - Django Reinhardt replikaer. Siden kom der nye medlemmer med og musikken tog en drejning mod punk, surf og balkan.

Et af de nye medlemmer var Sigurd Djurhuus. der nok har en smule nerver på for tiden. Det er nemlig begyndt at spidse til med at samle penge nok ind til, at Drøbelkommandohest 2000, som jeg har omtalt tidligere, kan udkomme på plade? Støt her.

Videre i teksten. ’Alt Om Lidt’ består af ti instrumentaltracks. Hvis titler er enkeltstående ord eller ordspil, hvormed Peter Dobronyis vil antyde de forskellige numres fortællinger. Overskriften har jeg planket fra den skæring, der lukker pladen af. Derudover finder man numre med navne som ’Brun Kuffert Og Kul’, ’Friturefægtning’, ’Keltisk Bongo’ og ’Seinen Er Din’. For at indkredse atmosfæren, er der arbejdet med så få variationer som overhovedet muligt. Gentagelsen er et bærende element. Instrumenteringen er også på et minimum. Guitar, harmonika, reallyde og elektronisk støj.

Så langt, så godt. Musikalske er jeg på bar bund. Eller det vil sige, at ’Alt Om Lidt’ giver mig en masse associationer, et steady flow af stemninger og billeder. Jeg hører Vini Reillys The Durutti Column, sigøjnerjazz og Frankrig. Især trækharmonikaen skaber en form for pariserstemning, som jeg faktisk ikke ved om findes længere. Men igen, jeg aner simpelthen ikke, hvad jeg taler om. Jeg taler bare. Kys mig.