Blogger Widget

onsdag den 16. september 2015

Jeg gik glip af sommerhittet 2015


’West Coast’ burde have været det nummer, jeg har hørt allermest denne sommer. Det er en instant-klassisker, så at sige. Nu er det for sent. L.A. surf/punkrock-oufittet FIDLAR, kort for ’Fuck It Dog, Life's A Risk', udsendte i juli, den anden single fra deres anden plade, ’Too’. Albummet udkom i begyndelsen af september og det var først herpå, at jeg lagde mærke til genindspilningen af ’West Coast’, der var med i en demoversion på ’Shit We Recorded In Our Bedroom’ fra 2012.



Bandet debuterede med den blændende ’FIDLAR’ i 2013, der iøvrigt fandt vej til ’Beat 2013’ i Mod Strømmen. Samme år optrådte de på Roskilde Festival. Kvartetten har det ikke fra fremmede. Elvis og Max Kuehn på henholdsvis guitar/vokal og trommer er sønner af Greg Kuehn fra Long Beach-punkbandet, T.S.O.L., kort for ’True Sounds of Liberty, The Statute of Limitations’. Den anden guitarist/forsanger Zac Carper, fædrene ophav er en kendt surfboard-designer, mens bassisten Brandon Schwartzel, er halvfætter til Elvis og Max.

Ingen kommentarer: