Jeg skal til bogreception, kl.
17.00. Den foregår i Route 66, Fælledvej 3, 2200 København N. Det burde du, kære læser, også overveje.
Senere tager jeg i Jazzhouse,
hvor tre af de navne, som jeg havde på min liste over sidste års bedste plader, minsandten
er at finde på samme plakat. Der er udsolgt, men søndag er alle tre bands ligeledes at
finde i Mayhem til en ekstra koncert.
Her de ord, jeg skrev om Total Controls, Lowers og Iceages udgivelser, i december sidste år.
"Total Control – ‘Typical System’
Det må have noget at gøre med, de ting der sker omkring mig og den måde
vores samfund udvikler sig på, siden misantropien, vreden, afmagten og
nihilismen lever i allerbedste velgående på mange af de plader, jeg skatter
højt fra 2014. Australske Total Control bøjer sig ikke for åndelige eller
politiske autoriteter. ’Typical System’ er fokuseret vrede, skånselsløst
postpunk med afstikkere til Pere Ubu, i skøn forening med iskold synth, makabre
humor, og så gemmer albummet flere steder på et barsk og ubarmhjertigt
billedsprog. Det er ikke for tøsedrenge."
"Lower – ‘Seek Warmer Climes’
Ved mine første møder med Lower, var jeg en smule loren. Jeg havde
svært ved at placere dem. Alt det har debutpladen, ‘Seek Warmer Climes’, vendt
på hovedet. Jeg ved ikke, hvor jeg selv eller dansk musik ville være henne i
dag uden købenavnerdrengene. Jeg kan ikke sætte nærmere ord på, hvad det var,
som uventet begyndte at tale til mig. En eksistentiel, midaldrende krise? ’Lost
Weight, Perfect Skin’ og ’Expanding Horizons (Dar Es Salaam)’ hører til blandt
de numre, jeg har hørt flest gange i år. Tak. Undskyld, mine
forbehold."
"Iceage – ‘Plowing Into
The Field Of Love’
At Iceage måtte bevæge sig i en anden retning efter deres første to
album var indlysende. Spørgsmålet var mere, hvilken? Omend kvartetten har
kastet sig over en country/blues-inspireret lyd, med klar adresse til, hvordan
udvalgte orkestre fra USA og Australien taklede deres flirt med genrene i
firserne, så er ’Plowing Into The Field Of Love’ umiskendelig Iceage. De
vælter, de rejser sig duvende op igen, før det hele vælter én gang til. Det er
fedt. Forsanger og tekstforfatter, Elias Bender Rønnenfelt, har sagt et sted,
at megen af lyrikken er blevet til i ligelig fordeling af inspiration fra
Werner Herzogs film og Ernst Jungers noveller. Det har jeg ikke den fornødne
fagkundskab til at dykke ned i, men lad mig sige det på den måde, at gruppen
kommer forbi kærlighedens faldgruber, galskab, spleen og storhedsvanvid."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar