Blogger Widget

søndag den 8. november 2015

Longshot var en væddeløbshest


Jeg har ikke tal på, hvor ofte refrænet fra The Pioneers store 1969-hit, ’Long Shot Kick The Bucket’, har kørt på repeat i knolden på mig. Det sker tit, at den dukker op. Jeg har aldrig tænkt over, hvad ordene egentlig betyder, før her til morgen. Jeg har sunget om en elleve år gammel jamaicanske væddeløbshest, uden nævneværdig succes, der blev aflivet efter et sammenstød med en anden hest efter et væddeløb i 1969.

“What a weeping and a wailing down at Caymanas Park
Longshot kicked the bucket
It happened in the first race
And it pulled up the place
Longshot kicked the bucket
Him wail, him wail, him rail,
But him couldn't take the trail
Longshot kicked the bucket
It was Gay Blade, Combat, Carousel
Longshot on the rail
Combat fell, Longshot fell
All we money gone to hell
Longshot kicked the bucket”


Og somom, at det ikke var nok, at Longshot måtte lade livet, så faldt endnu en hest, Ramses, død om efter et løb samme dag i Caymanas Park. The Pioneers skrev også en sang om Ramses, for at følge op på hittet om Longshot. Nummeret fik dog aldrig den samme medvind…


Ingen kommentarer: