Sørgesang i Babylon

”1 Ved Babylons floder sad vi og græd,

    når vi tænkte tilbage på Zion.

2 Harperne havde vi ikke lyst til at bruge,

    så vi hængte dem op i piletræerne.

3 Vore fangevogtere forlangte, at vi skulle synge,

    vore plageånder pålagde os at være glade:

        »Syng en sang om Zion for os!«

4 Hvordan skulle vi kunne synge for Herren,

    når vi sygner hen i et fremmed land?

 5 Hvis jeg glemmer dig, Jerusalem,

    må min højre hånd da blive lammet!

6 Gid min tunge må klæbe til ganen,

    hvis jeg ikke husker på dig

        og sætter dig højere end alt andet.

7 Herre, husk, hvad edomitterne sagde,

    da Jerusalem blev indtaget af babylonierne:

        »Riv byen ned, jævn den med jorden!«

8 Babylon, du går din undergang i møde.

    Velsignet være dem, der gengælder dig,

        hvad du har gjort mod os.

9 Lad dem tage dine spædbørn

    og knuse dem mod klippen.”

- Salme 137. Salmernes bog