Styling, booking og promovering er
en vigtig del af det moderne musikliv. Jeg har ikke tal på, hvor mange kurser
og deslignende, jeg har set udbudt, bare i Danmark, som tilbyder unge,
håbefulde orkestre at lære dem at markedsføre sig selv. Uden eller mod
betaling. Det er der ikke noget nyt i. Før alle de digitale platforme
var det meget almindeligt at have et visitkort. Forretningsmænd bruger dem
sikkert endnu. Jeg ved ikke, om musikere stadig langer om sig med dem?
Sun Ra, der blev dødt Herman
Blount, for senere at ændre navn til Le Sony’r Ra, for at ende op med at kalde
sig det mere mundrette Sun Ra, var en sand mester i selvpromovering. Tilbage i
halvtredserne, efter han havde arbejdet som sideman for andre jazzmusikere,
begyndte han, så småt at bygge historien op om, at han var blevet bortført af
aliens og faktisk var fra Saturn. Samtidig kom fortællingerne om det gamle
Ægypten til. Han begyndte at benævne folkene omkring sig som ’Atonites’, der
vistnok både skulle henvise til den ægyptiske solgud Aton og atonal musik.
Her en række af Sun Ra’s
visitkort, der indkapsler det mærkværdige, dejlige univers, som han virrede
rundt i.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar