Blogger Widget

fredag den 15. juli 2016

Copenhagen Psych Fest. Fredag.


I går var min første dag til Copenhagen Psych Fest. I dag bliver min sidste i denne omgang. Og dén begynder med Lejonsläktet, der af uransagelige årsager ikke spillede i går. Dét gør de så i dag. Byens Lys, kl. 18.00

Jeg har længe haft et godt øje til aarhusiansk Tales of Murder and Dusts støvede udkantsrock. Jeg har aldrig hørt dem live, så jeg begiver mig over mod Loppen, kl. 19.00. Hvis ikke, de lever op til mine forventninger, ja, så lister jeg i Den Grå Hal, som Papir har fået fornøjelsen af at åbne, kl. 19.00. Papir har jeg hørt utallige gange. De skal nok være mænd for at sætte skub i det tidligere ridehus.

Nu begynder det at blive presset. Dead Vibrations, håber jeg at lave et interview med til Mod Strømmen, når de lander fra Stockholm her i eftermiddag. I mangel af en bedre beskrivelse, vil jeg ty til at kalde deres musik for now-psych. Børneteatret, kl. 20.30

Her titelnummeret fra deres kommende ep:


De Underjordiske må snart have nyt materiale klart. Det seneste, jeg husker, der er kommet, er coverversionen af Gnags ’De Vilde Kaniner’. På den anden side, så er Den Grå Hal med et stramt program, måske ikke det rette sted at præsentere nyt for et spændt publikum? Jeg ved det ikke. Jeg iler under alle omstændigheder til deres koncert, der begynder kl. 21.00, efter at have overværet Dead Vibrations.

Så er det tid til Spectrum. Bandet Peter Kember alias Sonic Booms dannede da han forlod Spacemen 3. Siden 1996 har det været det navn som Kemper, har brugt til sine soloprojekter. Guitar og synth i kaotisk, sanselig og tentativ forening. På det seneste har synthesizeren vist overtaget mere og mere. Det glæder jeg mig til. Loppen, Kl. 22.10


Derefter håber jeg at nå lidt af Electric Eye, hvis album ‘Different Sun’, jeg et indlæg tidligere i denne uge, kaldte ét af de bedste fra Skandinavien i år (gårsdagens Mod Strømmen-udsendelse med Øystein Braut kommer op i løbet af i morgen). Når jeg skriver lidt, er det fordi, jeg lige har opdaget, at aarhusianske Yung er kommet på plakaten. Yung der i år har udsendt ‘A Youthful Dream’ på det altid interessante amerikanske pladelabel, Fat Possum. Børneteatret, kl. 00.20


Canadiske Black Mountain fulgte jeg tæt i begyndelsen af deres karriere. Siden røg jeg mere og mere over på hovedmanden Stephen McBeans andet band, Pink Mountaintops. Black Moutains nye album, deres fjerde, der spænder mellem det tunge riff-baserede over popkløgt til alternativ rock, har dog overbevidst mig om, at jeg må høre dem. Den Grå Hal, kl. 00.40

Den Grå Hal:
19:00 Papir (DK)
21:00 De Underjordiske (DK)
22:40 CHILDRENN (DK)
00:40 Black Mountain (CA)

Loppen:
19:00 Tales of Murder and Dust (DK)
20:30 Dean Allen Foyd (SE)
22:10 SPECTRUM (UK)
00:00 Electric Eye (NO)
01:40 The Janitors (SE)

Byens Lys:
18:00 Lejonsläktet (SE)
20:00 Suns of Thyme (DE)
21:30 Red Lama (DK)
23:00 Flowers Must Die (SE)

Børneteatret:
19:10 Sigges Hjørne
20:30 Dead Vibrations (SE)
21:50 Hjortene (DK)
23:10 Catch The Breeze (DK)
00:20 Yung (DK)
01:40 ET Tumason (IS)

Øverste er det Deadpan Interference, der spillede i Byens Lys i går aftes.

Ingen kommentarer: