Selvom Dwight Yoakam har valgt at
gå tilbage i sit eget sangkatalog og genindspille en række kompositioner +
’Purple Rain’ af Prince til 2016-albummet. ’Swimmin’ Pools, Movie Stars…’, ja,
så gør han det med så meget charme, at det har været én af de udgivelser, jeg
er vendt tilbage adskillige gange, siden den udkom i september.
Én ting, må man sige om Yoakam,
han har aldrig trakteret sin højtelskede Bakersfield-sound som en museumsgenstand.
Selv ikke, da hans alt andet end vellykkede forsøg på - som helt ung urban
cowboy - at slå igennem i Nashville faldt til jorden, fordi alle
pladeselskabsmogulerne ikke mente, at hans musik kunne sælges, solgte han ud.
Det var honky-tonk han ville spille og sådan er det stadig.
’Swimmin’ Pools, Movie Stars…’ er
et stærkt og kraftfuldt stykke arbejde, der emmer af både lidenskab og sjov. Og
til trods for, at Yoakams bluegrass-version af ’Purple Rain’, for flere nok vil
tangere en joke, så vrider han, for undertegnede at høre, så megen ensomhed og
tab ud af den sang, at det faktisk gør ondt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar