- af Thomas Løppenthin
Med
denne, lettere forvanskede, George Berkeley-head
scratcher i baghovedet, kan jeg kun prise mig lykkelig for, at vi i lørdags
var tyve betalende på Valby-spillestedet Underwerket. Uden vidner var denne
aften formodentlig endt som en sær, kosmisk sæbeboble, til evig tid svævende i
det uendelige rum.
På
billedet herover, ser man blandt andre Chris Cacavas på Casio-keyboard, samt
Peter Bonneman på guitar og Magnus Knudsen på bas. Magnus kender du måske fra
blandt andet De Høje Hæle og Orcas, og Bonneman, ja, hvis du ikke er med, så
slå ham lige op, hva’? Cacavas var i 80’erne founding member af legendariske Green On Red, som han forlod efter
en håndfuld fremragende udgivelser. Sidenhen har han spillet med en myriade af
ligesindede Paisley Underground-helte, og ikke mindst udgivet en halv snes
fremragende soloplader. Hans seneste dog helt tilbage fra 2009, og
solokoncerter er også en sjælden størrelse.
Anledningen
til lørdagens særsyn var, at der skulle være pladereception for Robert Lee
Cuffs ’All That Glitters At The Green
Waste Mansion’, som den københavnske pladebutik Ooh Ahh Records udgiver. Bonneman
og Magnus kom ind i billedet som hired
guns, da Cuff, som til daglig bor i Los Angeles, manglede musikere til sit
til lejligheden sammensatte band. Cuff og Cacavas er gamle venner, så Cacavas
var hyret som både support og backing-musiker. Cacavas’ solosæt
var blændende. Cuffs optræden var ”a moment in time”.
Robert Lee Cuffs ’All That
Glitters At The Green Waste Mansion’ er ude nu på Ooh Ahh Records. Chris
Cacavas’ kommende plade ’Love’s
Been Re-Discontinued’, en companion piece
til hans 2009-album ’Love’s Been Discontinued’, udkommer på århusianske
Wouldn’t Waste Records til efteråret. Hvorefter Cacavas på ny drager på
tour. Denne gang sammen med sin gamle ven Steve Wynn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar