”GASOLIN’
Tilhængere af den danske
beatgruppe GASOLIN´s varme og eksplosive musik har længe gået og undret sig
over, at der ikke kom en LP med gruppen. Ikke mindst i betragtning af, at det
nu er mere end et år siden, den fik sit gennembrud med musikken til den
prisbelønnede danske debatfilm ”Ang. Lone”. Det er hidtil kun blevet til tre
singler og et 45 minutter langt bånd til Danmarks Radio, men nu er den her, den
første LP med GASOLIN´. Og gruppens tilhængere vil forhåbentlig synes, den er
den lange ventetid værd. I hvert fald har samtlige fire medlemmer af GASOLIN’
givet alt, hvad de har i sig, for at gøre denne LP så selvstændig og personlig,
at den kan hævde sig i konkurrencen med de mange gode danske beatplader, der er
kommet i år. Vi synes, at det der lykkedes for Franz Beckerlee, Willy Jönsson,
Kim Larsen og Søren Berlev, men lyt selv. De fire gutter har skabt en LP, der
må være noget af det ”danskeste”, man kan forestille sig. Den ånder af ægte,
københavnsk baggårdsatmosfære og fortæller om de mennesker, der færdes heri. Om
barske skæbner, kontaktproblemer, kærlighed, had - og håb. Men den krasse
baggårdsrealisme er skildret med en varm forståelse for de mennesker, som
miljøet har gjort til sociale tabere. Der er mændene, der drikker sig ihjel
foran Kofoeds Skole (som måske netop kunne redde dem ud af suppedasen).
Kristoffer fra Vesterbro, som i et øjebliks hævntørst kommer til at dræbe et
menneske, men tvinges til at melde sig selv, fordi han intetsteds kan finde
fred. Og der er pigen, der tager sit liv efter en abort, fordi hun bliver
svigtet. Dagligdags skæbner, som GASOLIN’ bedre end andre kender til, fordi
gruppens medlemmer selv bor midt i et slumkvarter nær Christianshavn - med
bl.a. Kofoeds Skole som genbo!
Musikken på GASOLIN’s debut-LP spænder fra fede gyngende rocknumre til stille lyriske ballader. Gruppen har gjort meget ud af arrangementet og har også været 10 dage om at indspille albummet.
Det er Tin-Tin’s far, Hergé, som har tegnet omslaget. Billedet, som kunne være en gade i en hvilken som helst storby. Det bliver også med dette omslag, GASOLIN’s LP om kort tid udsendes i engelsksproget version til den øvrige verden. Det er lykkedes amerikaneren Skip Malone at oversætte gruppens tekster, så den specielle atmosfære, som pladen rummer, ikke går tabt.
Det er i november netop to år siden, GASOLIN’ startede - i et lille baggårdslokale på Christianshavn. Efter at have øvet sammen i nogle måneder fik gruppen sin debut i Københavns hidtil eneste beat-undergurndsklub Secret Service Station, som skabet blæst om deres navn med nogle vilde tre-dags ”Boom-In”s, som der stadigvæk tales om i langhårede kredse. Myndighederne så sig nødsaget til at lukke klubben, endnu før at den var kommet rigtig i gang, men dens korte liv var nok til at gøre GASOLIN’s saftige og livsbekræftende musik kendt i en bredere kreds. Gruppen fik snart engagementer over hele landet, og også radio og TV var på tæerne for at sikre sig gruppen til flere udsendelser.
Men GASOLIN’s egentlige gennembrud kom i sommeren 1970, da gruppen fik tilbudt at skrive musikken til Charlotte Strandgård og Franz Ernst film ”Ang. Lone”. Og GASOLIN greb chancen - og fik succes. AKTUELT skrev bl.a.:
"Men Charlotte Strandgård og Franz Ernsts talentfulde debutarbejde blev også et gennembrud for dem, man hørte, men ikke så: den københavnske beatgruppe GASOLIN’. De fire medlemmer i orkestret, hvoraf de tre er i familie, havde komponeret en meget gribende og medrivende underlægningsmusik, som gik smukt i spænd med stemingen i filmen…GASOLIN er en af de mest velformulerede og selvstændige danske grupper. Den benytter sig hverken musikalske eller tekstmæssige klichéer.”
Musikken fra filmen blev udsendt på en singleplade, og få måneder efter udkom ”Silky Sally”. Herefter repræsenterede gruppen Danmark ved Skandinavisk Beatfestival i Stockholm - atter med succes. GASOLIN’ kom med på plakaten ved koncerter med bl.a. Blood, Sweat & Tears, Fleetwood Mac og Ten Years After - og så medvirkede gruppen i farvefilmen ”Skæve dage i Thy” om den historiske sommerfestival i det nordjyske.
I begyndelsen af 1971 indspillede GASOLIN’ et prøvebånd med ”Johnny The Jackpot” til en ny single og tilbød materialet til flere pladeselskaber. Det blev CBS, der skrev kontrakt med dem 1. april.
GASOLIN’s debutalbum blev allerede skabt i sommer - på en gård på Mors, hvor Franz, Wili, Kim og Søren boede en måned for at arbejde med nyt materiale - på dansk. Resultatet blev 10 sange, alle lavet i fællesskab med en halv undtagelse. Pladens åbningsnummer ”Langebro” er, hvad melodi angår, lånt fra den engelske folkesang ”Geordie”, som også er indspillet af blandt andre Joan Baez. Men teksten er GASOLIN’s egen. Som resten af denne LP, helt GASOLIN’s egen.
Må vi til slut præsentere de fire GASOLIN’ fyre:
FRANZ BECKERLEE (singleguitar, sax, mundharmonika og vokal), 29 år. Spillede i flere år avantgarde-jazz og blev regnet for en meget talentfuld saxofonist. Fik to legater fra tipsmidlerne, men trods anerkendelsen lod han sig lokke af beatmusikken. Dan han startede i GASOLIN’, skiftede han samtidig over til guitar, som nu er hans hovedinstrument.
WILI JÖNSSON (bas, klaver, vokal), 29 år. Spillede oprindeligt klaver og orgel - bl.a. i grupperne Exploding Mushrooms, som var meget anerkendte i musikalske ”inderkredse”, og Peter Bellis ”Seven Sounds” - men da der ikke var brug for tangenter i GASOLIN’ (der er dog klaver på et enkelt af LP’ens numre) lod han bassen blive hovedinstrumentet.
KIM LARSEN (sanger og guitarist), 26 år. Født og opvokset på stenbroen i den indre København blandt rokkere, læderjakker og andet godtfolk. Levede en sikker tilværelse som skolelærer, han lod sig lokke til det mere usikre liv som musikere af Wili, som traf ham i Sofiegården. Har skrevet en roman på 3.000 sider, som dog aldrig er blevet udgivet, og er i øjeblikket i gang med et filmmanuskript. Elsker at synge - også på engelsk. F. eks. ”I Love You Baby, så det plasker”. Musikalsk fortid: to måneder som gårdsanger sammen med ”Druk-Kurt”. (De sang flerstemmigt!)
SØREN BERLEV (trommer), 21 år. Afløste i maj Bjørn Uglebjerg. Har tidligere spillet i grupperne ”Sundance” og ”Dig, mig og Solskin”.
CBS Oktober 1971”
- tyvstjålet fra Facebookgruppen ’Fanklub for dansk rock i 70’erne.
Musikken på GASOLIN’s debut-LP spænder fra fede gyngende rocknumre til stille lyriske ballader. Gruppen har gjort meget ud af arrangementet og har også været 10 dage om at indspille albummet.
Det er Tin-Tin’s far, Hergé, som har tegnet omslaget. Billedet, som kunne være en gade i en hvilken som helst storby. Det bliver også med dette omslag, GASOLIN’s LP om kort tid udsendes i engelsksproget version til den øvrige verden. Det er lykkedes amerikaneren Skip Malone at oversætte gruppens tekster, så den specielle atmosfære, som pladen rummer, ikke går tabt.
Det er i november netop to år siden, GASOLIN’ startede - i et lille baggårdslokale på Christianshavn. Efter at have øvet sammen i nogle måneder fik gruppen sin debut i Københavns hidtil eneste beat-undergurndsklub Secret Service Station, som skabet blæst om deres navn med nogle vilde tre-dags ”Boom-In”s, som der stadigvæk tales om i langhårede kredse. Myndighederne så sig nødsaget til at lukke klubben, endnu før at den var kommet rigtig i gang, men dens korte liv var nok til at gøre GASOLIN’s saftige og livsbekræftende musik kendt i en bredere kreds. Gruppen fik snart engagementer over hele landet, og også radio og TV var på tæerne for at sikre sig gruppen til flere udsendelser.
Men GASOLIN’s egentlige gennembrud kom i sommeren 1970, da gruppen fik tilbudt at skrive musikken til Charlotte Strandgård og Franz Ernst film ”Ang. Lone”. Og GASOLIN greb chancen - og fik succes. AKTUELT skrev bl.a.:
"Men Charlotte Strandgård og Franz Ernsts talentfulde debutarbejde blev også et gennembrud for dem, man hørte, men ikke så: den københavnske beatgruppe GASOLIN’. De fire medlemmer i orkestret, hvoraf de tre er i familie, havde komponeret en meget gribende og medrivende underlægningsmusik, som gik smukt i spænd med stemingen i filmen…GASOLIN er en af de mest velformulerede og selvstændige danske grupper. Den benytter sig hverken musikalske eller tekstmæssige klichéer.”
Musikken fra filmen blev udsendt på en singleplade, og få måneder efter udkom ”Silky Sally”. Herefter repræsenterede gruppen Danmark ved Skandinavisk Beatfestival i Stockholm - atter med succes. GASOLIN’ kom med på plakaten ved koncerter med bl.a. Blood, Sweat & Tears, Fleetwood Mac og Ten Years After - og så medvirkede gruppen i farvefilmen ”Skæve dage i Thy” om den historiske sommerfestival i det nordjyske.
I begyndelsen af 1971 indspillede GASOLIN’ et prøvebånd med ”Johnny The Jackpot” til en ny single og tilbød materialet til flere pladeselskaber. Det blev CBS, der skrev kontrakt med dem 1. april.
GASOLIN’s debutalbum blev allerede skabt i sommer - på en gård på Mors, hvor Franz, Wili, Kim og Søren boede en måned for at arbejde med nyt materiale - på dansk. Resultatet blev 10 sange, alle lavet i fællesskab med en halv undtagelse. Pladens åbningsnummer ”Langebro” er, hvad melodi angår, lånt fra den engelske folkesang ”Geordie”, som også er indspillet af blandt andre Joan Baez. Men teksten er GASOLIN’s egen. Som resten af denne LP, helt GASOLIN’s egen.
Må vi til slut præsentere de fire GASOLIN’ fyre:
FRANZ BECKERLEE (singleguitar, sax, mundharmonika og vokal), 29 år. Spillede i flere år avantgarde-jazz og blev regnet for en meget talentfuld saxofonist. Fik to legater fra tipsmidlerne, men trods anerkendelsen lod han sig lokke af beatmusikken. Dan han startede i GASOLIN’, skiftede han samtidig over til guitar, som nu er hans hovedinstrument.
WILI JÖNSSON (bas, klaver, vokal), 29 år. Spillede oprindeligt klaver og orgel - bl.a. i grupperne Exploding Mushrooms, som var meget anerkendte i musikalske ”inderkredse”, og Peter Bellis ”Seven Sounds” - men da der ikke var brug for tangenter i GASOLIN’ (der er dog klaver på et enkelt af LP’ens numre) lod han bassen blive hovedinstrumentet.
KIM LARSEN (sanger og guitarist), 26 år. Født og opvokset på stenbroen i den indre København blandt rokkere, læderjakker og andet godtfolk. Levede en sikker tilværelse som skolelærer, han lod sig lokke til det mere usikre liv som musikere af Wili, som traf ham i Sofiegården. Har skrevet en roman på 3.000 sider, som dog aldrig er blevet udgivet, og er i øjeblikket i gang med et filmmanuskript. Elsker at synge - også på engelsk. F. eks. ”I Love You Baby, så det plasker”. Musikalsk fortid: to måneder som gårdsanger sammen med ”Druk-Kurt”. (De sang flerstemmigt!)
SØREN BERLEV (trommer), 21 år. Afløste i maj Bjørn Uglebjerg. Har tidligere spillet i grupperne ”Sundance” og ”Dig, mig og Solskin”.
CBS Oktober 1971”
- tyvstjålet fra Facebookgruppen ’Fanklub for dansk rock i 70’erne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar