Blogger Widget
Viser opslag med etiketten rock pop. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten rock pop. Vis alle opslag

lørdag den 20. september 2014

Enlig psilocybinsvamp gør intet efterår. Tillykke til Spids Nøgenhat. Og lidt om hvad der ellers sker i København i aften.


I efteråret 2011 satte Spids Nøgenhat tre koncerter op i henholdsvis Aalborg, Aarhus og København. Det var vist kun i hovedstaden, at gruppen kom ud med et overskud. Drømmen om at fylde Den Grå Hal på Christiania blev imidlertid vakt. Siden er det jo gået som det er gået. 'Lolland Falster' blev nomineret til en Steppeulv. ’Kommer Med Fred’-albummet gik ind på hitlisten og var i en periode ét af de bedst sælgende udgivelser herhjemme, hvis man regnede vinylkøberne med, vel at mærke.

Det var dog først til en havefest i sommers, at det for alvor gik op for mig, hvor højtelsket pladen er. Timerne var små, gæsterne havde fået rigeligt, stemingen var til fællessang. Folk begyndte at rode med deres telefoner. ’Tidens Tern’ med C.V. Jørgensen dukkede op. Det gav lidt resonans. Kim Larsen og Gnags blev også rundet, før et lyst hoved satte ’Mere Lys’ med Spids Nøgenhat på. Derfra var der ingen vej tilbage. Om man var 20 eller 50. Om man var til metal, americana eller sågar Tumor Warlord. Det var ligegyldigt. Alle var øjeblikkelig med. Dér gik der ligesom en prås op for mig!

I aften går drømmen i opfyldelse for Spids Nøgenhat. Der er udsolgt i Den Grå Hal og det har der været længe. Stort tillykke. Hvad bandet har af planer efter deres oktober-tour rundt i landet, er der vist ikke rigtig nogen der ved?

Hvis man ikke har billet til Den Grå Hal, vil jeg anbefale en tur til Nørrebro eller Indre By. 

Global får besøg af den tyrkiske trio Hayvanlar Alemi. Et ensemble, der sammensmeder hjemlandets rige folktraditioner med et råt og psykedelisk udtryk. 

Musikcaféen i Huset i Magstræde ligger scene til Ukendt Under Andet Navn. Henrik Olesens soloprojekt. I aften er solo nok så meget sagt, idet bandet møder op med fuld besætning. Hvilket vil sige, at Troels Bech, Nils Grøndahl, Solveig Sandnes og Niclas Tange akkompagnerer Olesens stramme, meditative og mestendels elektroniske kompositioner.


mandag den 24. juni 2013

Wilco. Solid Sound Festival, Massachusetts

NYC Taper var på pletten, da Wilco spillede et show udelukkende bestående af klassiske rockcovers ved Solid Sound Festival, d. 21. juni. Her en forsmag i form af The Replacements ’Color Me Impressed’. Med specialguest, Tommy Stinson. “Everybody at your party /They all look depressed / Everybodys actin' funny / Color me impressed”:


1. The Boys Are Back in Town (Thin Lizzy)
2. Cut Your Hair (Pavement)
3. In the Street (Big Star)
4. New Madrid (Uncle Tupelo)
5. Dead Flowers (Rolling Stones)
6. Simple Twist of Fate (Bob Dylan)
7. Ripple (Grateful Dead)
8. Who Loves the Sun (Velvet Underground)
9. And Your Bird Can Sing (The Beatles)
10. And Your Bird Can Sing (repeat)
11. Psychotic Reaction (Count Five)
12. Tom Courtenay (Yo La Tengo) (with Yo La Tengo)
13. James Alley Blues (Richard Rabbit Brown)
14. Waterloo Sunset (Kinks) (with Lucius)
15 Waterloo (ABBA) (with Lucius)
16. Peace Love and Understanding (Nick Lowe)
17. Marquee Moon (Television)
18. Don’t Fear The Reaper (Blue Oyster Cult)
19. Cinnamon Girl (Neil Young)
20. Get Lucky (Daft Punk)
21. Surrender (Cheap Trick)
22. Color Me Impressed (Replacements) (with Tommy Stinson)
23. Kingpin (Wilco)
24. Thank You Friends (Big Star)
25. The Weight (The Band) (with Lucius)
26. Roadrunner (The Modern Lovers) (with Yo La Tengo)

søndag den 24. maj 2009

Ah How Do You Call Your Coverboy?

Evan Dando, har siden 1996, medvirket på to reelle studie-album. ’Baby, I’m Bored’ i eget navn fra 2003, plus comeback-pladen ’The Lemonheads’ med bandet af samme navn fra 2006. Mange vil nok mene, at førstnævnte blot er en parentes i en karriere, som tegnede rosenrød, da Dando i begyndelsen af halvfemserne kom på People Magazine’s liste over verdens smukkeste 50 mennesker, og efter Kurt Cobains selvmord blev udråbt som bannerfører og frelser for Generation ’Fucked Up’, som ungdommen i 1990’erne, kunne lide at kalde sig selv, eller Generation X, som vist mest af alt var et litterært hæfteplaster. Efter at have fået sat disse mærkater på kravetøjet, har Dando brugt mange år på at blive ædru.

Siden ’The Lemonheads’ så gaden for hen ved tre år siden, er dens korte, livlige, to til tre minutters popsange, skudt i vejret for hver gang denne blogger, har været i nærheden af den. Uden at være det mindste ude af ligevægt, er det måske en af de bedste plader, som anden halvdel af nullerne har budt på.
Til juni kommer det nye album, der egentlig var sat til udgivelse i september sidste år. Titlen er ’Varshons’, det er produceret af Gibby Haynes fra Butthole Surfers, med en smule hjælp fra Anthony Saffery fra Cornershop. Som det vil fremgå er der tale om et coveralbum.
"I Just Can't Take It Anymore" (Gram Parsons)
"Fragile" (Wire)
"Layin' Up With Linda" (G.G. Allin)
"Waiting Around to Die" (Townes Van Zandt)
"The Green Fuz" (Randy Alvey & The Green Fuz)
"Yesterlove" (Sam Gopal)
"Dirty Robot" (Arling & Cameron)
"New Mexico" (FuckEmos)
"Dandelion Seeds" (July)
"Hey, That's No Way To Say Goodbye" (Leonard Cohen)
"Beautiful" (Christina Aguilera)