Don't Miss It!

Hvor mange gode grunde kan du finde, for ikke at dukke op til Bazookahosen og Heartaches In Hi-Fi i Studenterhuset i Købmagergade i aften, når det tilmed er gratis?

I'm Not There

Seks skuespillere, 7xBob Dylan, eller det der ligner. I Todd Haynes kommende film om Bob Dylan, ’I'm Not There’, der får premiere i USA til november, er der nu blevet sat nogle ansigter på Dylan i forskellige perioder af hans liv.

Øverste til venstre Dylan som barn i skikkelse af Marcus Carl Franklin. Han går under navnet Woody, hvorfor mon? Dernæst Ben Whishaw, der skildrer et blend af en ung Dylan og poeten Arthur Rimbaud. Cate Blanchett portrætterer Dylan i speedårene anno 1965-66. Richard Gere spiller Dylan i tiden omkring Sam Peckinpah’s western ‘Pat Garrett and Billy The Kid’ fra 1973, hvori Dylan spillede den knivkastende psykopat Alias. Næste Dylan i rækken er Christian Bale, der både agerer Dylan i protestmusikperioden og under de religiøse anfægtelser i slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne. Sidst ses Heath Ledger, i skrivende stund er der tvivl om hvilken periode han repræsenterer. De fleste gæt går på årene rundt om mesterstykket ’Blood On The Tracks’ og skilsmissen fra Sara Lowndes.

500 konfuse følelser på Melodika

Nu skal vi se frem mod nogle af de navne, som radioprogrammet Mod Strømmen får på besøg i løbet af efteråret. Sagen er nemlig den, at både 500 Feelings, der kommer forbi d. 27. september, og Konfus, d. 11. oktober, begge har en forbindelse til Olesen-Olesens pladeselskab Melodika.

Den ene halvdel af 500 Fellings, Nils Lassen, den anden er Sisse Selina, har sammen med Bo hr. Hansen en ny plade på trapperne hos Melodika. Den får titlen ’Hvem er jeg?’, og står til udgivelse d. 5. november. D’herrer har bl.a. tidligere arbejdet sammen om ’De Skrigende Halse’, ligesom de som duo udgav albummet ’Idiot’ i 2002.

Konfus har allerede udgivet dets roste debut på Melodika. I denne tid gælder det så den anden radiosingle ’Sød, Døsig Sommerdag’, der forhåbentlig kan være med til at rette lidt op på den regnvejrstunge sensommerhimmel.


P.S. 1. oktober udkommer Olesen-Olesens dobbeltalbum ’Kain og Abel’

The Setting Son i Mod Strømmen

Siden Mod Strømmen og vore lyttere, sidste efterår, blev præsenteret for en demoversion af det psykedelisk garagerocknummer ’All I Want Is You’ med The Setting Son, har vi gået og glædet os til debutpladen. Den kommer mandag d. 3. september, men hvis man ikke kan vente med at få fat i udspillet, er der fredag d. 31. august reception mellem kl. 17-20 i pladebiksen Route 66 på Fælledvej 3, København N.

Før det, kan man dog stille ind på Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid), torsdag d. 30. august, kl. 18-20, hvor bandet vil introducere lytterne for egne numre, favoritter og inspirationer. The Setting Son begyndte som et sovekammerprojekt for Sebastian T.W Kristiansen, der havde indspillet hen ved halvtreds numre på en firespors-båndoptager. Da de først begyndte at sive, var Black Afro Records ikke længe om at bide på. Siden er det gået stærkt. The Setting Son er blevet et band, der udover Sebastian T.W. Kristiansen på vokal, guitar og organ, tæller Adam Olsson, guitar og vokal, Lorenzo Woodrose, trommer, percussion, vokal + produktion, samt Marco Burro på bas. Der hver især er kendt fra københavner sammenhænge som The AIM, The Good The Bad, Baby Woodrose og The Untamed.

Lyt med på torsdag kl. 18.

Järnstaden

I marts i år udkom albummet ’Sällskapet’ med trioen af samme navn. Bagved gemte sig Joakim Thåström, Pelle Ossler og Niklas Hellberg. Som det hør og bør sig, når Thåström medvirker er grundtonen blå. Det handler om at være på vej mod destinationer, som man endnu ikke kender, men måske har færten af. Gerne med et tog gennem et Europa, præget af fortid, der ikke længere er til. Andet end i drømme, og i Thåströms tekstunivers.

Det er ikke alle numrene, der tager nævnte form. I ’Järnstaden’, som bandet har hyret Nina Ramsby til at synge, har jeget nået rejsens mål.

”Så kom vi fram till porten,
jag tror att vi var rätt
Såg upp emot fasaden,
det brutalaste jag sett
Efter flera veckors resa,
var vi framme vid vårt mål,
Du la dig ner i gräset,
himmelen var blå”

Da jeget vågner næste morgen, er rejsekammeraten over alle bjerge. Efterladt står en kuffert. Er der chancer for at vedkommende vender tilbage, eller var det for afskrækkende ikke længere, at være på vej?

Bazookahosen i Mod Strømmen

Når du stiller din radio ind på Mod Strømmen (98.9 FM/98.8 Hybrid) på torsdag d. 23. august, kl. 18-20, vil du opleve en redaktion der har og måske stadigvæk er i vildrede. Hvordan skal vi beskrive Bazookahosen, der kommer på besøg? Vi er ikke de eneste, som har haft det problem.

En svensk anmelder skrev således om bandets seneste album ’Asfalt’ fra 2005: ”Musikstilen är som jag tidigare sagt mycket blandad, det är influenser från det mesta som finns, och nästan allt sker samtidigt vilket ger en oerhört vacker och komplex musikbild som går hem riktigt bra hos mig.” (muzic.se) Danske Gaffa havde også svært ved at fange orkestret: ”Der er – som bandets navn og albummets titel antyder – en aggressiv, ”tysk” storbystøj over bandets musik. Som så pludselig kan afløses af en omgang forrygende country eller blues, arabisk eller serbisk musik, lidt Django-Reinhardt-swing eller lidt Tom-Waits-fræs.”

Hvorom dette handler, så lyt med torsdag d. 23.august, kl. 18-20, hvor vi forhåbentligt bliver meget klogere hvad angår Bazookahosen i de to timer programmet varer.

Forget Marie

For fjorten dage siden, sov Lee Hazlewood stille ind, efter tre års kamp mod kræft. Musikknagen Beck har som en cadeau til den store sangskriver, lagt en ikke tidligere tilgængelig version af ’Forget Marie’, som han indspillede sidste år i Blackbird Studiet i Nashville, ud som steam på sin hjemmeside.

Reminder

Husk fernisering i stutz kunsthandel, lørdag d. 18. august, kl. 13-15.

George Best

Nu hvor du er i gang med at læse, så kast lige et ekstra blik på coveret herover, da det er den egentlige årsag til dette indlæg. Ypperligt, ikke? Coveret var formentlig også udslaggivende for, at denne bloggerkugle, utallige gange har stået med albummet i hånden, når byens pladeforretninger blev gået igennem fra A-Z, for henved tyve år siden. Købt den fik jeg aldrig.

Her i tyve-året for The Wedding Present’s debut ‘George Best’, tager bandet på en oktobertour i UK, hvor det vil spille hele pladen.

Kom Elvis Presley fra Skotland?

Den 16. august er det 30 år siden, at Elvis Presley stillede de blå ruskindssko.

I en vindblæst by i det nordlige Skotland, mener en slægtsforsker at have fundet bevis for, at Elvis Presley’s aner var af skotsk æt eller klan, som det rettelig hedder deromkring. Spørgsmålet er nu om det har salgspotentiale? Skal der en statue op eller skal man nøjes med den Elvis-kilt, der allerede er sat i produktion?

Læs videre her.

Willkommen, Bienvenue, Welcome i Mod Strømmen

Torsdag d. 16. august var det planen, at hele Mod Strømmen redaktionen igen skulle være samlet for at lave radio. Vi har desværre forregnet os, idet en fødselsdag i Norge er kommet i vejen. Hvornår vi alle igen kan sætte os bag mikrofonerne, er i skrivende stund uvist?

Når det er sagt, begynder vi med emnet ’Willkommen, Bienvenue, Welcome!’. En ikke særlig original tanke, men den hænger fint sammen med tidligere års programtitler, når vi er hjemvendt fra sommerferie. Se blot her 'Goddag Igen' (2004), 'The Beat Goes On' (2005) eller On The Road Again’ (2006)

Lyt med torsdag d. 16. august kl. 18-20 (98.9 FM / 98.8 Hybrid), når temaet er ’Willkommen, Bienvenue, Welcome!’

‘Function At The Junction’

Hvem ved, måske er der en af de kommende dage, mulighed for at glemme alt om nøgletal, nul tolerance og nulløsninger, og bare slå sig løs til årets havefest? I så fald skulle der ikke være en eneste mislyd herfra, hvis sammenkomsten udviklede sig i den retning, som Shorty Long sætter på vers i ‘Function At The Junction’ fra 1966. Soulmusikkens parallel til Willie Dixon's bluesfestklassiker ‘Wang Dang Doodle’.

Shorty Long er sikkert mest kendt for one-hit-wonderet ’Here Comes The Judge’ fra 1968, og desværre ikke fordi det var ham, der skrev og indspillede den første version af ‘Devil With The Blue Dress’, som Mitch Ryder & The Detroit Wheels senere gjorde til deres egen. Ligesom Bruce Springsteen har spillet nummeret til hudløshed live.

I ‘Function At The Junction’ møder vi spraglede karakterer, som “Long Tall Sally from Carolina“, ”Mohair Sam from Alabam´,”, minsandten om ikke også “007 the private eye” dukker op sammen med “all the guys from I Spy”. Man kan næsten lugte spareribs, stegt kylling, kartoffelsalat og kolde øl. Selskabets skørtejægere “hip cats in fancy hats” gør sig umage for at blænde “the hip-shakin´…devastatin´ beauties”, der bølger i sommernatten. “Come on, come on, we’re gonna have a ball”. Det kan I bande på vi skal!

New York 2 i Mod Strømmen

Veludhvilede, og ved godt mod, efter sommerferie, begynder Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid) torsdag 9. august, kl. 18-20, den nye programrække med anden del af temaet New York.

Som man kan se af nedenstående playliste fra første del, mangler vi stadig mange band og solister, der på den ene eller anden måde, har tilknytning til byen.

1. Duke Ellington & His Orchestra - Take The "A" Train (1952)
2. The Velvet Underground - I'm Waiting For The Man (1967)
3. Dion & The Belmonts - (I Was) Born To Cry (1962)
4. The Ronettes - Be My Baby (1963)
5. Ronnie Spector - Tandoori Chicken (1971)
6. Ramones - Teenage Lobotomy (1977)
7. Richard Hell & The Voidoids- Liars Beware (1977)
8. Television - Little Johnny Jewel (Part 1 & 2) (1975)
9. Mink DeVille - Spanish Stroll (1977)
10. Left Banke - Walk Away René (1966)
11. The Young Rascals - Come On Up (1966)
12. King Missile - Martin Scorsese (1992)
13. Vortex Ost - Black Box Disco (1982)
14. Taana Gardner - Heartbeat (1981)
15. Grandmaster Flash - White Lines (Don't Do It) (1983)
16. Company Flow - The Fire In Which You Burn (1997)
17. The Last Poets - Panther (1997)
18. Sonic Youth - Teenage Riot (1988)
19. Wayne Country & The Electric Chairs - Fuck Off (1977)
20. The Magnetic Fields - Luckiest Guy On The Lower East Side (1999)
21. Harry Nilsson - I Guess The Lord Must Be In New York City (1969)
22. Talking Head - Memories Can't Wait (1979)
23. The Strokes with Regina Specktor - Modern Girls & Old Fashion Men (2004)
24. Lou Reed - Coney Island Baby (1976)

Nu er det bare at finde kanalens frekvens, torsdag d. 9. august kl. 18.00.

Flyveører

Inspireret af denne serie om flyveører, så kan Keith Richards også være med.

Otte sømænd / Ikke et ord om sommervejret

Mindeordene herover har længe givet næring til denne bloggers fantasi. Indskriften er at finde på en sten, der er rejst på kirkegården på den lille ø Nyord, nordvest for Møn. Hvorfor er otte engelske sømænd stedt til hvile her blandt bådsmænd, lodser, fiskere og gårdejere?

Hvis man har haft sin gang i denne del af landet, kender man sandsynligvis til novemberstormen 1872. Hvis ikke, er et godt sted at begynde udforskningen i ‘Stormfloden. Den 13. november 1872. Danmarks Største Strandingskatastrofe’ af Kjeld Ejdorf fra 2002.

Efteråret 1872 havde været usædvanligt mildt. I Nordjylland var der modne jordbær i november. I dagene op mod 13. november blæste en kraftig vestenvind, og omkring Nordsøen og Skagerrak var der meldinger om strandinger og forlis. 11. november sprang vinden om i nordøst, den tog til og toppede med vindstød af orkanstyrke onsdag formiddag 13. november. Det vidtdreven vejrlig pressede vandet fra Østersøen ind mod de danske kyster og var skyld i vandhøjder på op mod tolv fod, hvilket gav uoverskuelige oversvømmelser.
For at undgå kridtklinterne på Stevns og Møn, søgte mange skibe at sigte efter de bløde sandstrande ud mod Fakse Bugt. Det var dog ikke farefrit, da farvandet var spækket med lavvandede grunde og uforudsigelige sandbanker. Det var trods alt bedre at grundstøde, end at blive sønderslået mod de stenede og smalle kyster ved klinterne. I alt forliste eller strandende 91 skibe mellem Stevns og Møn, heraf alene 18 udfor Nyord.
Et af de skibe, der gik ind mod Bøgestrømmen, var den firemastede engelske jernbark Hope af London, der var på vej med fisk fra Fraserburgh i Skotland til Danzig (Gdansk) i det daværende tyske kejserrige. Hvad der egentlig gik for sig derude, ved vi ikke? Og dog , der foreligge en dramatisk skildring fra skipperen på paketten Castor, der nær var tørnet sammen med den store Engelskmand, efter at være sejlet ud fra Nyord på stormflodsdagen.
Skipperen fortalte: “han (kaptajn Finlayson på Hope) havde omsider indset, at han ikke har kunnet klare Landet fra sig, thi pludselig gav han den Ror og kom som et vildt dyr løbende imod Land med Kurs for Boven af os, der stod nord i Styrbords Halse. Vi kunde paa det Tidspunkt ikke komme til at vende og vilde ej heller have kunnet naa det, da vi pludselig ud af Mørket så ham komme - for der var Bras paa. Vi gjorde det eneste, der var at gøre for ikke at blive knust af det store Skib, vi hev Roret op, lindede paa Skøderne og slap saa lige foran ham - vi kunde have naaet ham med en Aare”.
Herefter kan vi kun gisne om, hvordan Hope strandede på Sækkesandet øst for Nyord. Et par dage efter stormen gik et redningshold fra Nyord ombord på Hope, alt hvad det tilsyneladende fandt i live var en skibshund, der var blevet spærret inde på barken. Blandt skibsfartskyndige, er det stadig et mysterium, hvorfor mandskabet trodsede den voldsomme brænding og gik i bådene eller gjorde den nu det?

I 1947, i 75-året for den skæbnesvangre 13. november, udsendte, exam. fiskeskipper og redaktør af Dansk Fiskeritidende, L. Ingemann, bogen ‘Stormfloden 1872’. Den byggede naturligvis på tidligere beretninger, men Ingemann havde også taget turen fra Køge i nord til Nyord i syd, for at få de sidste fortællinger fra øjenvidner og deres efterkommere. Her fik han at vide, at der på Nyord var en talemåde, der blev brugt om visse af øens familier, der efter strandingen af Hope, var kommet til velstand. Det lød “Det er for Engelskmandens Penge”. Ingemann antydede dermed, at der lå en forbrydelse bag at hele besætningen på Hope omkom. Rygterne er formentligt opstået i dagene efter strandingskatastrofen og efterhånden som de døde engelsk søfolk drev i land på Nyord, og især fordi man muligvis fandt to matroser der var bundet sammen.

Ingemann skrev: “og der er det bemærkelsesværdige ved Sagen, at disse Lig var sammenbundne, paataas der. Besætningens øvrige 10 Mand er muligt med Skibets anden Baad kæntret, omkommet og drevet bort. Der har dog været talt og skumlet over Fundet af disse Lig og gransket over, om der endnu ved de første Nyordboere Ankomst skulle have været liv ombord. Der er vel nok ikke noget om Skumlerierne, men det er paafaldende, at to af Bjergerne siden hængte sig”.
Om der er er hold i gætværket er uvist. I en kilde fra 1873 er der imidlertid en beskrivelse af hvordan, der så ud på Nyord og Ulvshale i tiden efter stormen: “Nedstyrtede Skrænter og Træer, Vrag og Sten og Sand paa hidtil frugtbare Jorder, druknede Kreaturer og opdrevne Lig møde Øiet overalt”

En af strandvaskerne, havde Stubbekøbing Avis berettet om d. 3. december 1872. Avisen antog, at den afdøde havde “hørt til Besætningen på Barkskibet Hope af London”, eftersom det engelskklingende navn Alexander Sim var tatoveret på venstre arm.

Om ikke andet, så ved vi altså nu, hvorfor sømænd er tatoverede.