Blogger Widget

fredag den 9. december 2011

Uno Soul. Playliste 8. december


1. Thurston Moore – Ono Soul (1995)
2. Uno Soul – Crystallize Jesus (2008)
3. Uno Soul – Magic Mind (2009)
4. Uno Soul – War 2 (2009)
5. The Vaselines – Dying For It (1988)
6. Yo La Tengo – Tears Are In Your Eyes (2000)
7. Frank Zappa – Yo Mama (1978)
8. Nirvana – School (1989)
9. Uno Soul – Slippery Slow (2011)
10. Uno Soul – Imagination (2009)
11. Ween – Pink Eye (On My Leg) (1997)
12. Uno Soul – Who’s The Man? (2010)
13. Love – Everybody’s Gotta Live (1974)
14. The Butthole Surfers – Birds (1996)
15. Uno Soul - Certain Mode (2010)

16. The Telstar Sound Drone – On Your Back Baby (2009)
17. Uno Soul – Wonderland (2011)
18. Uno Soul – Shine (2011)

Hør programmet

torsdag den 8. december 2011

'1976'



”Jeg ved tæt på intet om baseball. Jeg ved en smule mere om popmusik. Mest af alt ved jeg dog at ’1976′ med The Baseball Project er et djævelsk godt og vanedannende nummer. Der er en sund dosis vemod og nostalgi iblandet den pragtfulde powerpop, som veteranerne Steve Wynn (The Dream Syndicate), Scott McCaughey (Young Fresh Fellows, The Minus 5), Peter Buck (R.E.M.) og Linda Pitmon (bare Linda Pitmon) står bag. ’1976′ handler om pitcheren Mark ‘The Bird’ Fidrych, hvis Major League-karriere løb fra netop 1976 og bare fire år frem. Fidrych led en noget usexet skæbne, da han i 2009 blev dræbt af en skraldevogn, blot 54 år gammel. Til gengæld fik han altså dedikeret en dejlig popsang til sig.”
- tekststykket er lånt fra indlægget ’More Songs About Baseball and Stuff’ på den anbefalelsesværdige blog, ’Don’t Always Look For Comfort In A Song’. Jeg har ikke så meget andet at sige end tjek bloggen og The Baseball Project. ’1976’ er måske en af årets allerfedeste sange. Tak for lån, iøvrigt.

onsdag den 7. december 2011

Fat det nu!

3/4 af ICEAGE. Februar 2011
Det anerkendte amerikanske musikmagasin Magnet, har tre danske udgivelser på deres top-ti over årets bedste indenfor punk/hardcore. To af dem har endog besøgt radioprogrammet Mod Strømmen, mens det tredje har været forbi en af de andre redaktioner, der sender fra Christianshavns Kanal.

1. The Men - Leave Home
2. ICEAGE - New Brigade
3. Cola Freaks - Cola Freaks
4. Brain F#- Sleep Rough
5. Wiccans - Skullduggery
6. Mob Rules - The Donor
7. Night Birds - The Other Side Of Darkness
8. Condominium - Warm Home
9. Sokea Piste - Ajatus Karkaa
10. Night Fever - New Blood

Magnets årslister. De arbejder med flere kategorier.

tirsdag den 6. december 2011

“Get out you bum, we don't want your kind in here anymore!”


Overskriften kunne med en tekststump af C.V. Jørgensen, også have været ”hvis eneste kommentar til dagens Danmark er det svinger ikke en meter…”. Forstået således, at ’skråsikre Strømkjær’ fra ’Senior & Søn’, faktisk havde fat i den lange ende. Selvom det nok var det sidste, C.V. Jørgensen mente, han havde, da ’Solgt Til Stanglakrids’ kom i 1979. 

Jeg kan selvfølgelig også stille det op på en anden måde. Er fortælleren hos Hendrix i virkeligheden en arbejdssky personage, som man kan behandle som en hund, og er ’skråsikre Strømkjær,’ der ”har formået at forblive sig selv nemlig en kuli / der har rejst sig op og er blevet funktionær…”, i dag medlem af et af de regeringsbærende partier?

mandag den 5. december 2011

Howard Tate 1939-2011


De allerfleste associerer formentlig ’Get It While You Can’ med Janis Joplin. Det er en smule trist, når originaludgaven med soulsangeren Howard Tate, er så meget bedre. Tate forlod denne verden, fredag d. 2. december, efter længere tids sygdom. Hvil i fred.

søndag den 4. december 2011

Uno Soul i Mod Strømmen


1980’ernes støjrock er nok den inspiration, jeg hører klarest i den Berlin-København forankrede trio, Uno Soul. Selv nævner de bl.a. The Vaselines, Yo La Tengo og Ween, der alle har rødder i firserne. The Velvet Underground står også på listen. Det er skræmmende at tænke på, hvordan nævnte årti ville have lydt uden dem? Nevermind, den diskurs kan vi tage, når Uno Soul gæster Mod Strømmen på torsdag. Hvad vi ellers når omkring, må tiden vise. Men kildematerialet er så bredt, at vi nok skal få rusket en anelse op i rockhistorien.

Stil ind torsdag, d. 8. december, mellem kl. 18-20 (98.9 FM / 98.8 Hybrid) 

lørdag den 3. december 2011

fredag den 2. december 2011

Mellemblond. Playliste 1. december


1. Mellemblond – Elastisk (2011)
2. Roy Orbinson – Domino (1956)
3. Howl Baby Howl – War Wave No. 1 (2011)
4. John Lee Hooker – Sugar Mama (1952)
5. John Lee Hooker – Walking The Boogie (1951)
6. Li'l Millet & His Creoles – Rich Woman (1955)
7. Kurt Vile – Jesus Fever (2011)
8. Mellemblond – Mørkt Stof (2011)
9. Dire Straits – Tunnel Of Love (1980)
10. George Harrison – Mama You Been On My Mind (demo) (1968)
11. Justin Timberlake – Losing My Way (2006)
13. The Staple Singers – Let’s Do It Again (1975)
14. Guitar Slim Green – Shake ’Em Up (1970)
15. Mellemblond - På Vippen (2011)
16. Mike Patton – Ore D’Amore (2010)
17. 4 Guys From The Future – Life Is Up To You (2010)
18. J.J. Cale – Magnolia (1972)
19. Mellemblond – Smertensbarn (2011)
20. John Lennon – I Found Out (1970)
21. The Jimi Hendrix Experience  – May This Be Love (1967)
22. Mellemblond – Diset, Døsig (2011)
23. Peter Sommer – Himmelflugt (2008)
24. Bombino – Tar Hani (My Love) (2011)


Hør udsendelsen

onsdag den 30. november 2011

1. december. ’Død og status’, The City Kill m.v.

Julemåneden begynder med manér. Når der er blevet lavet mad, spist og vasket op under radioprogrammet med Mellemblond i Mod Strømmen, er der, hvis det alene stod til undertegnede, ingenting at betænke sig på.

I Poesiens Hus, kan man opleve Bo Hr. Hansens talende jeg fortælle om det skrivende jeg, ikke det skrigende. Manuskriptforfatter med meget mere, Bo Hr. Hansen, der først dropper ’hr.’, den dag Lars von Trier, ikke længere bruger ’von’, udsendte tidligere i år den aldeles glimrende digtsamling, ’Død og status’. Det begynder kl. 20 i Gothersgade 89.

Bagefter kan man slå et kort smut forbi Bakken i Kødbyen, hvor Torchlight, Melting Walkmen, Katten og Immigrants spiller, før den igen står på ”litteratur” i KB18. I hvert fald, hvis man skal tro den hårdtslående københavner-kvartet, The City Kill, beskrivelse af sig selv. Og det skal man jo. De tager bl.a. afsæt i forfattere som William Faulkner og Flannery O'Connors gotiske sydstatsunivers, tilsat lige dele The Birthday Party, Crime & the City Solution, Nico og The Gun Club. Ingen dårlig cocktail.

Rockende Radio Saigon med en besætning af to guitarister, en bassist og en trommeslager, står også på programmet. Det samme gør den nye trio Hand Of Dust, der involverer folk fra Sexdrome og Torchlight.

Dørene åbner kl. 21, men mon ikke man kan tillade sig at komme et par timer for sent og alligevel nå det hele? Velbekomme!

tirsdag den 29. november 2011

”Hallo Mr. Keith Richards on guitar…”


Eller er det "...in guitar"? Måske sågar "...leadguitar"? Dub reggae, tør jeg godt kalde det. 'Once There's A Will There's A Way' med Lee ‘Scratch’ og ‘Keef’, fra albummet ’Scratch Came, Scratch Saw, Scratch Conquered’, der kom i 2008.

mandag den 28. november 2011

Kære brevkasse! Et par spørgsmål i anledning af Bruce Springsteen og Roskilde 2012


”Der er simpelthen noget jeg ikke forstår: Når Bossen spiller i Parken bliver alle 40.000 billetter solgt på ca. 5 minutter. 40.000 billetter til ca. 6-800 kroner stykket. Lørdagsbilletterne til Roskilde må blive udsolgt på 1/2 sekund! Hvor mange endagsbilletter er der og hvor mange Springsteenfans mon er klar til at slippe de fulde 1.750 kroner for kun at komme for at se deres idol? Hvad forventer RF sig af dette? Udsolgt, no doubt, men for pokker, der har jo uden sidestykke aldrig været et navn som ham på Roskilde. Ever! Roger Waters og Prince er vand ved siden af. Bliver RF udsolgt før jul i år og hvordan vil denne bookning mon påvirke demografien på pladsen og på camping? Hvis nu alle billetterne bliver solgt til Brucefans der kun kommer lørdag bliver det da noget af en loppetjans at være campingvagt i år. Men på den anden side, han spiller jo fandeme hele tiden i Danmark, så man må vel gå ud fra, at der er mange fra Parken- og Herning-segmentet der ikke føler trang til (eller tør!) at troppe op nede i ormegården på Midtsjælland. Så måske betyder det ikke en skid.

Okay, jeg går ud fra han lukker Orange lørdag, (thank god det ikke er søndag, med alle gratisterne oveni - TAK!) men hvornår mon man så skal sætte sig i kø for at komme i pit? Hvis man nu skal sidde dér hele dagen og blomstre går man jo fandeme glip af meget andet fest, men hvis man ikke sidder der skal man stå nede ved den fjerneste pis'rende og høre Bossen. Dén går sgu heller ikke. Det var ca. der jeg stod med galopperende klaustrofobi til Prince. Og så forestiller jeg mig, at lørdagen oveni bliver med mega lange køer til både øl- og madboder. Ja, jeg ved at der sikkert ikke bliver flere mennesker lørdag på Roskilde end der plejer, men sådan nogle rockfans fylder, spiser og drikker jo meget og tænk bare på breakdown'et til AC/DC i Parken. Puuuuha, håber de 40 års erfaring med at lave festival ikke fornægter sig, når Danmarks største tager munden meget fuld med denne bookning.

Jeg har set Bossen med E-Street Band adskillige gange siden gendannelsen i slut-90'erne og jeg forventer mig intet andet end sublim lyd og fest på Roskilde. Tænk at se Bossen nede i ens egen baghave fucked up på sprut og spliff, altså mig ikke Bruce. Når Bossen nu spiller Roskilde kommer Stooges så på Gutter?”

- mail fra bekymret fan. Modtaget i dag, kl. 12.31.

søndag den 27. november 2011

Mellemblond i Mod Strømmen

Skønt det efterhånden er en uge siden, at Mellemblond udsendte ’Elastisk’, er det ikke lykkedes mig at finde en eneste anmeldelse af ep’en. Det siger måske mere om dansk musikjournalistik, end godt er. Man kan selvfølgelig også håbe, at den bare skal bruge mere tid til at bedømme kvalitet?

Kristoffer Munck Mortensen og bandet er nemlig tilbage med fem sange, der er mindst lige så stærke som ’Ishånd’ og ’Træernes Triumf’ fra debut-ep’en fra 2008. Sidstnævnte sange burde i en retfærdig verden, forlænget have fået status som nye danske rockklassikere. Det er ingen hemmelighed, at Kristoffer Munck Mortensen har en stor veneration for ældre danske poesi, ligesom han er bluesmand ind til benet. Vel at mærke, blues som den lød i 1920’erne og 1930’erne. Begge dele skinner igennem på ’Elastisk’, der til trods for et moderne rockudtryk er rigt på referencer fra historien.  I går, hørte jeg, i et humørfyldt selskab, titelsangen beskrevet, som noget af det bedste fra Love Shops ’Anti’-plade. Dertil kan jeg så tilføje, at teksten giver nye billeder til den klassiske naturlyrik. Afslutningsnumret ’Diset, Døsig’ med Beatles-indtoningen blev også fremhævet. Sådan gik snakken et kort stykke tid, indtil vi indså, at der ikke var forfærdelig meget at tale om. Vi var ganske enkelt helt enige om, at dansksproget rock ikke fås meget bedre for tiden.

Nu på torsdag, d. 1. december, mellem kl. 18-20 (98.9 FM / 98.8 Hybrid), kommer Kristoffer Munck Mortensen forbi Mod Strømmen. Vi har haft fornøjelsen tidligere. I forhold til dengang i september 2008, hvor bassisten Jens Hein og trommeslageren Adrian Aurelius var med, besøger han os alene denne gang.

Playlisten fra 2008:

1. Mellemblond - Ikke Åbne (fra kommende album) (2008)
2. Blind Willie McTell - Dark Night Blues (1930)
3. Howl Baby Howl - She's Gone (2008)
4. Nick Cave And The Bad Seeds - The Lyre Of Orpheus (2004)
5. The Gories - Nitroglycerine (1990)
6. Nikolaj Nørlund - Resumé (2003)
7. Jimi Hendrix Experience - Burning Of The Midnight Lamp (1968)
8. Phil Lynott - Kings Call (1979)
9. Mellemblond - Paralyseret (live i studiet) (2008)
10. Rumspringa - Sportscar (2007)
11. Mike Berry & The Outlaws - Tribute To Buddy Holly (1961)
12. Mellemblond - Jeg Rør Dig Ikke Mere (2008)
13. Bob Dylan - Tangled Up In Blue (New York Sessions) (1974)
14. Olesen-Olesen - Jeg Drømte Jeg Var Et Godt Menneske (2007)
15. Superjeg - Gennemsnitstalent (2004)
16. Mellemblond - Ingen Bilers Horn (live i studiet) (2008)
17. Spiritualized - Come Together (1998)
18. George Harrison - Beware Of Darkness (demo) (1970)
19. Negro Prison Blues And Songs - Old Alabama (1947)
20. The Black Angels - You On The Run (2008)
21. Mellemblond - Ishånd (2008)

Mellemblond spiller i KB18, torsdag d. 8. december.

lørdag den 26. november 2011

Alderdommen er den hårdeste dom af alle

I går aftes irriterede det mig umåleligt, at jeg ikke var kommet i tanke om David Johnasens ’Girls’, tidsnok til det kunne være med i udsendelsen om piger. Senere begyndte jeg at tænke over, at der stort set ikke er nogen, der laver denne uprætentiøse, lidt lalleglade, men alligevel stramt komponeret form for rock længere. Johansens solodebut fra 1978 er med ’Funky But Chic’, ’Cool Metro’ og ’Frenchette’ et skoleeksempel på, hvordan genren skal skæres, så der både er til gården og gaden. Debutpladen ’Disconnected’ fra 1980 med Stiv Bators fra The Dead Boys, har lidt af det samme. Stones kunne det også.

Hvis Mick Jagger anstrenger sig, kan han stadig ramme tonen. Eller det kunne han i det mindste på hans eneste soloalbum fra 1990’erne, det ellers rodede Rick Rubin-producerede, ’Wandering Spirit’, fra 1993. Herpå dukker den frække ’Put Me In The Trash’ op med nogle af de mest fængende guitarriffs, hørt fra The Glimmer Twins i de år.

      
Uden at have foretaget større research, vil jeg tro, at man virkelig skal dykke dybt ned i undergrunden af powerpop og måske nyere punk, for at finde noget sammenligneligt for tiden. King Tuff, som jeg tidligere har rost, er et glimrende eksempel. Et andet er Atlanta-kvartetten Gentleman Jesse & His Men, der snart udsender en ny plade.

fredag den 25. november 2011

“Ladies and gentlemen, let’s welcome from Staten Island, New York, The David Johansen Group!”

'Girls'. Playliste 24. november 2011


1. The Rolling Stones - Some Girls (1978)
2. Spoon – All The Pretty Girls Go To The City (2011)
3. Amy Winehouse - Hey Little Rich Girl (2007)
4. Nina Simone – Rich Girl (1982)
5. The Temptations - My Girl (1964)
6. Faust – It’s A Rainy Day, Sunshine Girl (1972)
7. The Limiñanas - Je Suis Une Go-Go Girl (2010)
8. France Gall - Laisse Tomber Les Filles (1964)
9. Paul Collins' Beat - Rock N Roll Girl (1979)
10. The Who – Glow Girl (1967)
11. The Only Ones - Another Girl, Another Planet (1978)
12. Beat Happening – Drive Car Girl (1992)
13. Roger McGuinn - American Girl (1977)
14. The Shins – Girl Inform Me (2001)
15. Real Kids - All Kindsa Girls (1977)
16. Wire – Three Girl Rumba (1977)
17. Rodger Collins - Foxy Girls in Oakland (1970)
18. Dr. Octagon – Girl Let Me Touch You (1996)
19. Assagai - Telephone Girl (1971)
20. Dorothy Ashby – Lonely Girl (1968)
21. Stockholms Negrer - Fy Fan Svenska Flicka (1985)
22. Hüsker Dü – Girl Who Lives On Heaven Hill (1985)
23. The Cramps - Bikini Girls With Machine Guns (1989)
24. Suicide – Girl (1977)
25. Alex Chilton - What's Your Sign Girl (1995)
26. Destroyer – School, And The Girls Who Go There (1998)
27. The Beach Boys - Surfer Girl (1963)
28. The Barbarians - Are You a Boy or Are You a Girl (1965)

En enkelt kommentar. Det kan virke påfaldende, at når undertegnede efter lange overvejelser endelig, har besluttet sig for at fortælle lidt mere om sig selv, end det mest gængse, så svigter teknikken. Med andre ord, den ene af mikrofonerne har et par udfald undervejs. Helt galt går det under forspeaken til Paul Collins' Beat og The Only Ones.