John Cale 70

Kvindernes Internationale Kampdag. Playliste 8. marts 2012

Australske Helen Reddy blev mangemillionær på hittet, ’I Am Woman’, fra 1971. Selvom man godt kan tillade sig at kalde det et one-hit-wonder, så bugnede hendes reklamebudget stadig i midten af 70'erne, hvor denne billboard er fra.

1. Christine Kittrell - I'm A Woman (1962)
2. Aretha Franklin – Think (1968)
3. Dengue Fever - Sister In The Radio (2011
4. Patti Smith – Piss Factory (1974)
5. MC5 - Sister Anne (1971)
6. Le Tigre – Hot Topic (1999)
7. Sleater-Kinney - I Wanna Be Your Joey Ramone (1997)
8. The Raincoats – Lola (1979)
9. Lydia Lunch - Lady Scarface (1979)
10. Martha Wainwright – Bloody Mother Fucking Asshole (2004)
11. Jay Farrar, Yim Yames, Will Johnson & Anders Parker - My Revolutionary Mind (2012)
12. DJ Vadim feat. Sarah Jones - Your Revolution (2000)
13. Lana Roush - Don't Liberate Me (1972)
14. Loretta Lynn - The Pill (1972/1975)
15. CS Nielsen - I Followed My Woman (2012)
16. Carole King - (You Make Me Feel Like) A Natural Woman (1971)
17. Helen Reddy - I Am Woman (1971)
18. Betty Davis – Your Man My Man (1973)
19. Marlena Shaw - Woman Of The Ghetto (1969)
20. Kim Weston – Brothers And Sisters (Get Together) (1970)
21. Etta James - Only Women Bleed (1999)
22. Janis Joplin – A Woman Left Alone (1971)
23. Dory Previn - The Lady With The Braid (1971)
24. Plastic People Of The Universe - Mladý Holky (1986)

Hør udsendelsen

Efterlysning

Efter en lille smule manipulation, er to mails blevet til en enkelt:

"Kære alle, 

Kort fortalt: Jeg har fået stjålet vedhæftede plader (se nedenfor). Råb gerne op, hvis I bliver tilbudt dem, eller ser dem til salg under senest ankomne et sted ude i byen eller på den kommende plademesse, loppemarked o.l. Tak!

Lang historie: Et skrækindjagende syn mødte mig her til formiddag, da jeg entrerede vores loftsrum. Egentlig er jeg hjemme med influenza, og mit ærinde på loftet var også strictly underholdning, eftersom jeg bare skulle op efter en film eller to der kunne agere formiddagsunderholdning. Men døren til vores loftsrum var brudt op og indenfor ventede et grusomt syn med tøj og plader ud over det hele.

Som alle de stakkels plader lå der hulter til bulter på det beskidte loftsgulv tænkte jeg, at det var da godt der ikke var blevet stjålet nogen (de fyldte jo så godt i landskabet), men som jeg stille og roligt fik sat dem på hylder igen kunne jeg godt se, at der alligevel måtte mangle nogen. Vedhæftede er hvad jeg er kommet frem til der mangler. Ikke prangende, I know, men lidt har vel også ret.

Okay, nu var der jo en grund til, at netop disse plader var havnet på loftet, og listen ligner godt nok noget af en rodebutik, men affektionsværdien er stadig høj og så er der faktisk et par pricey nogen imellem. Jeg forventer ikke at få mine plader igen, men jeg er pissesur og håber, at I vil give en heads up, hvis I støder på eller bliver tilbudt en stak plader der matcher vedhæftede. Så lover jeg at gå Bronson på vedkommendes røv - judge, jury and executioner!

Og så er det jo ikke fordi tyven eller hærværksmanden eller whodunnit ikke har humor (eller god smag): Pink Bubbles Go Ape lå tilbage, men Keeper of the Seven Keys var taget. Men ellers virker det utrolig random; People med Hothouse Flowers var taget, men Home lå tilbage, Kick var tilbage, men Welcome To... med INXS var taget. Og når de nu er rendt med både Mötley Crüe og L.A. Guns, hvorfor helvede ville de så ikke have Skid Row og Faster Pussycat med i "købet"?

Blandt de par hundrede plader der lå tilbage var bl.a. den hvide Velvet boks fra 86 og Sneglzilla i original tryk, hvilket får mig til at tvivle på hvem helvede disse indbrudstyve har været og hvad deres hensigter har været.

Thomsen

V.A.: Less Than Zero – Original Soundtrack / Stay Awake: Various Interpretations of Music from Vintage Disney Films

AC/DC;  “Jailbreak 74” / “Cold Hearted Man” (12” med strygemærke) / "High Voltage"

Aerosmith: “Permanent Vacation” / “Pump”

Afghan Whigs, The: “Debonair” (12”)

Alphaville: “Forever Young”

Anthrax: “I’m The Man” (12”) / “Penikufesin” (12”) / “Attack Of The Killer B’s” (12”)

Arcadia: “So Red The Rose”

Army Of Lovers: “Massive Luxury Overdose”
Baby Woodrose: "Love Comes Down" (Bad Afro sort vinyl - minus 7")

Beastie Boys: “Paul’s Boutique”

The Beatles: "A Hard Days Night" (US soundtrack version)
Black Flag: “Wasted… Again”

The Bronx: "Bats" (12" picture disc)
Cash, Johnny: "American III - Solitary Man" (2LP limited version m. interviewplade)
Cave, Nick: “Straight To You” (12”) / “What A Wonderful World” (12”)

Chapman, Tracy: “Crossroads”

Clapton, Eric: “Unplugged”

Cooper, Alice: “Hey Stoopid”

Cramps, The: “A Date With Elvis” (svensk tryk uden navn og titel på coveret)

D.A.D.: “Special” /  “No Fuel Left For The Pilgrims (Warner Bros)” (12”) / “Sleeping My Day Away (Warner Bros)” / "Bad Craziness" (12")

Danzig: "Danzig 6:66: Satan's Child" (original german picture disc)
Death Angel: "Act III"
Depeche Mode: “Behind The Wheel” (12") / “Singles 1986 – 98”  (3LP limited boxset w/ booklet) /  "It's Called A Heart" (2 x 12")

Dire Straits: “Money For Nothing”

Eagles, The: “Hotel California”

Erasure: "Loveboat"
Faith No More: “Epic” (12”) / “Midlife Crisis” (12”)

Foo Fighters: “Foo Fighters”

Gabriel, Peter: “Digging In the Dirt” (12”)

Gasolin’: “Live i Skandinavien”

Genesis: “Invisible Touch”

Georgia Satellites, The: “The Georgia Satellites” / “Open All Night”

Healey, Jeff: “See The Light”

Helloween: “Keeper Of The Seven Keys, Part 2” / “Live In the U.K.”

Hooters: “One Way Home”

Infectious Grooves: “Sarsippius’ Ark”

INXS: “Welcome To Wherever You Are”

Iron Maiden: “Holy Smoke” (w/ poster) / “Bring Your Daughter To The Slaughter” (w/ 1991 calender)

L.A. Guns: “Cocked & Loaded”

Living Colour: “Vivid” /  “Time’s Up”

Madsen, Johnny: “Bounty Blue”

Manowar: “Kings Of Metal”

MC Einar: “Den Nye Stil” / “Jul – Det’ Cool” / “Arh, Dér!”

Mellencamp, John Cougar: “The Lonesome Jubilee”

Metal Church: ”Blessing In Disguise”

Meatmen, The: "Rock'N'Roll Juggernaut"
Metallica: “Public Execution” (2LP bootleg)

Midnight Oil: “Earth And Sun And Moon”

Monrad & Rislund: “Det vil jeg da skide på” / ”A tribute to Gabe Ladhardt/A la plaqe” / ”1991” / ”Jesus og Jens Vejmannd” / ”Åh hold kæft!” / ”Øl er Gud” / ”Hvem af jer er Mundvad?” / ”Det er Danmark/Det var Danmark” (12”) / ”Mens vi venter på prinsen” / ”Hundestjerner hasteindlagt” / ”Next Stop Pladderballe” / ”Akasut Mundvand II”

Morrison, Van: “Live At The Grand Opera House Belfast”

Mortal Sin: “Mayhemic Destruction”

Mötley Crüe: “Theatre Of Pain” / “Girls Girls Girls” / “Dr. Feelgood”

No Hope For The Kids: "No Hope For The Kids (Hjernespind)
O’Connor, Sinead: “I Do Not Want What I Haven’t Got”

Oldfield, Mike: “Crises”

Osbourne, Ozzy: “The Ultimate Sin”

Pink Floyd: “Wish You Were Here” / “The Wall” / “Delicate Sound Of Thunder” / “Division Bell”

Poison: “Open Up And Say… Ah!”

Police, The: “Ghost In The Machine”

Prefab Sprout: “The Best Of – A Life Of Surprises”

Promoe: “Headache” (12”)

Queen: “The Miracle”

Retardos, Los: “Fresh Trash”

Rolling Stones, The: “Beggars Banquet” (US cover)

Roth, David Lee: “Eat ‘Em And Smile”

Sacred Reich: “Alive At The Dynamo”

Salad: “Kent E.P.” (12")” / “Drink Me”

Springsteen, Bruce: "The Ghost Of Tom Joad" (original 1995 US print - still sealed)
Sting: “Dream Of The Blue Turtles” / “… Nothing Like The Sun” / “Soul Cages”

Testament: “Live At Eindhoven”

Twisted Sister: “Under The Blade” (1985 version w/bonus track)

Vaughan Brothers, The: “Family Style”

Vaughan, Stevie Ray: “Texas Flood” / “Soul To Soul” /“In Step”

Waits, Tom: “I Sing You Under The Table” (2LP, 1986 bootleg) / "Swordfishtrombone"

Warm Guns: “First Shot Live”/ “Instant Schlager”

Williamson, Sonny Boy: "With The Yardbirds (Fontana)" / "The Chess Story" (1973, Chess LP SPO-115)
Wonder Stuff, The: “Hup”
Young, Neil:  "Harvest" (engelsk vinyl i tysk cover!) / "Living With War"

This Is Pop! Yeah, Yeah!

Jeg har tidligere brugt et citat af Terry Hall fra The Specials til at beskrive, hvilket unikt poporkester XTC var. Alt, hvad de havde, var Andy Partridges musikalske begavelse og Colin Mouldings følelse for det sjælfulde. Det var også mere end nok. Det, de ikke havde, var lysten til at gå på kompromis og en patologisk trang til at erobre verden. Hvilket i utallige tilfælde har afstedkommet deciderede tåbeligheder. Ingen nævnt, ingen glemt. 

‘Verden er et anfald’. Peter Laugesen 70

”Verden er et anfald

i et supermarked,

ti kilometer høj

med ben af slik

Digtet er en blodpøl

hos antikvaren

Suset er spejlbilledet

af et kontor

hos skattevæsnet

tal i en bankbog

Her ligger håbet

på spring”

- fra ’Barnetro’, 1985 

Kvindernes Internationale Kampdag i Mod Strømmen

Jeg kan ikke huske, om d. 8. marts tidligere er faldet på en torsdag i radioprogrammet Mod Strømmens levetid. Det betyder heller ikke så meget. Overskriften er, når det kommer til stykke, mest af alt et blikfang, et springbræt til fortolkninger af temaet. Forvent ikke, det store historiske overblik, men måske enkelte nedslag steder, hvor kvindernes kamp har ramt populærkulturen. Forvent ikke, lange udredninger for og imod kønskvotering på Rytmisk Musikkonservatorium, det spørgsmål lader vi andre om. Forvent ikke, ’Hej Søster’ og deslignende, men store stemmer og seje kvinder, der har vist deres værd i musikbranchen. Det er trods alt to mænd, der sidder bag mikrofonerne nu på torsdag, mellem kl. 18-20 på 98.9 FM/98.8 Hybrid.

Nick Lowe: 'Sensitive Man'

På papiret forstår jeg godt, hvorfor Nike Lowe løber rundt med etiketten, Mr. Pubrock. Han skrev en lang række formidable sange til Brinsley Schwartz, for slet ikke at tænke på dem, han udsendte i eget navn. Problemet er bare, at Lowe siden har holdt et så højt niveau, at det ikke giver mening, at sammenkoble ham så entydigt med en scene, der godt nok blev banebrydende for punken, men trods alt kun varede tre-fire år.

For et par dage siden, dukkede en spritny video til ’Sensitive Man’, fra albummet ’The Old Magic' fra sidste år, op på nettet. Det er Lowes første musikvideo i henved atten år og en af de burleske af slagsen. Blandt de medvirkende er komikerne Marc Maron og Tim Heidecker, Robyn Hitchcock, der mens jeg er ved ham, fylder 59 år i dag, Lowes søn og det meste af Wilco. Vil du i kontakt med din indre og følsomme mand? Så følg godt med herunder:

One-Eyed Mule. Playliste 1. marts 2012

1. One-Eyed Mule – Hello Morning Rag (2012)

2. Bert Jansch – Running For Home (1965)

3. Devendra Banhart – It's A Sight To Behold (2004)

4. Karen Dalton – Katie Cruel (1971)

5. The Magnetic Fields – The Book Of Love (2000)

6. My Bubba & Mi – Oh Kiss No (2011)

7. One-Eyed Mule – When Tomorrow Comes (2012)

8. Bob Dylan - Subterranean Homesick Blues (1965)

9. The Velvet Underground – Sweet Jane (1970)

10. Dodos – Fools (2008)

11. One-Eyed Mule – The Way You Do Me (2012)

12. Vetiver – Been So Long (2006)

13. Bobby Charles – New Mexico (1972)

14. The Modern Lovers – I'm Straight (1972/1976)

15. Povl Dissing – Spillemanden (1968)

16. Oscar Petersons Trio – Hymn To Freedom (1962)

17. Blind Snooks Eaglin – I’ve Got A Woman (1962)

18. One-Eyed Mule – Anticipation (2012)

For anden gang indenfor urimelig kort tid, har der været fejl på den server, der står på toppen af Rigshospitalet og sender radiosignalet ud. Vi kom derfor ikke i luften i går, men hør udsendelsen her. Den bliver sendt næste gang der hul i programplanen. 

Lou Reed 70

The Bangles, Montmartre, Kbh., 1985

“Like a Kaleidoscope I Turn and I’m Turning…”

I dag blot en kortvarig forlængelse af det ophold, jeg gjorde ved Paisley Underground forleden. To af scenens mest succesrige orkestre, The Dream Syndicate og Green On Red, hører for mig en svunden tid til. Eller det vil sige, at det i det mindste er den slutning, jeg er nået frem til, efter at have genhørt et mindre udvalg af deres plader. Dengang i firserne, holdt jeg navnlig af Green On Red og dets forsøg på at indlemme Neil Young og Crazy Horse i udtrykket.

Green On Red, dazumal

Det, Green On Red, jeg taler om her, gik i opløsning i Athen i 1987, hvor hovedmanden Dan Stuart, under gruppens næstsidste koncert på en lang Europa-tour, forlod scenen grædende med noget der lignede et psykisk sammenbrud. Der var ikke andet at gøre, end at afblæse det sidste job i London. Siden kom der et par album mere, men herpå bestod bandet kun af Stuart og Chuck Prophet og til lejligheden hyrede musikere. Den aflyste koncert i London, må alligevel have redet orkestret som en mare, eftersom det, da det blev gendannet i den klassiske line-up til et enkelt show i Arizona i 2005, sagde det ja til at spille den ene koncert i London, som gruppen manglede. Sætlisten var sågar identisk med den oprindelige.

Undskyld denne diskurs. Jeg lagde jo for med at fortælle, jeg ikke længere finder nogen større begejstring ved at høre Green On Red. Mest af alt fordi deres lyd forekommer mig outdated. Rain Parades debutplade fra 1983, ‘Emergency Third Rail Power Trip’, og mini-lp’en ‘Explosions In The Glass Palace’ fra 1984, har jeg det derimod godt med stadigvæk. Men det beror måske hovedsagelig på, at jeg først fandt ud af hvad den Paisley Underground-gruppe for alvor kunne, senere hen.

’Kaleidoscope’ fra debuten: 

          

“To Chuck, the Shakespeare of rock and roll…”

"To Chuck, the Shakespeare of rock and roll, congratulations on your PEN award, that's what too much monkey business will get ya . . . Say hello to Mr. Leonard, Kafka of the blues, and Lord Byron Keith (Richards) if he shows up. In all seriousness, Chuck, congratulations on this prestigious honor. You have indeed written the book with a capital B, and congratulations to Leonard, who’s still writing it”

 - Bob Dylan i et brev til Chuck Berry i anledning af, at Berry forleden modtog, PEN New England Awards for Song Lyrics of Literary Excellence. Læs mere. Hvis man kender Berry ret, glemte han formentlig at hilse.

One-Eyed Mule i Mod Strømmen

Uffe Ipsen og Rasmus Dall. One-Eyed Mule. Dronningensgade, juni 2010.

Løst regnet er det halvandet år siden, at One-Eyed Mule besøgte Mod Strømmen sidst. For en lille uges tid siden udsendte gruppen ’When Tomorrow Comes’, dets fjerde album på blot seks år. Et album, der ikke flytter så meget rundt på hvem One-Eyed Mule er og hvor de kommer fra. Det er stadigvæk folkrock af den rustikke amerikanske slags, filtreret gennem en nyfigenhed, som giver plads til at lege med og udfordre konventionerne. Overordnet handler ’When Tomorrow Comes’ om forventninger. Det være sig til kærligheden, dagen i dag, morgendagen, et liv på landet, ja, selv til det at have fødselsdag. Sidstnævnte bliver dog set gennem et barns øjne.  

One-Eyed Mules playliste fra 3. juni 2010:

1. One-Eyed Mule - September Sigh (2010)

2. Skip James - I'm So Glad (1966)

3. Muddy Waters - I Can't Be Satisfied (1948)

4. Ennio Morricone - The Good, The Bad & The Ugly (1966)

5. John Renbourn - Judy (1965)

6. The Velvet Underground - Heroin (1967)

7. One-Eyed Mule - The Map Song (2008)

8. Nick Cave & The Bad Seeds - Stagger Lee (1996)

9. The Doors - L.A. Woman (1971)

10. One-Eyed Mule - From The Beats To The Bible (live i studiet) (2010)

11. One-Eyed Mule - Wintersong (live i studiet) (2010)

12. Hank Williams - Ramblin' Man (1953)

13. Neu! - Sonderangebot (1971)

14. One-Eyed Mule - Everything I Do Is Wrong (2010)

15. The Beach Boys - Good Vibrations (1966)

16. Bob Dylan - Sara (1975)

17. One-Eyed Mule - Lullaby For Louie (2010)

Lyt med torsdag, d. 1. marts, mellem kl. 18-20 på 98.9 FM eller 98.8 Hybrid

Rainy Day. En slags Paisley Underground supergruppe

Betegnelsen Paisley Underground dækker over en stribe grupper fra de tidlige firserne fra især Los Angeles-området, der var vokset op med punken, men ikke frasagde sig alt det der lugtede af hippierock. Med andre ord, greb scenen tilbage til tressernes folkrock med de rige vokalharmonier og det psykedeliske snit. Lidt i retning af den genre som Gram Parsons døbte Cosmic American Music. Flere af bandene, havde endvidere det tilfælles, at de udgav forrygende debutplader, der ikke solgt noget særligt, for derefter at miste pusten. Måske lige med en enkelt undtagelse, The Bangles, de blev popstjerner. Man skal dog på ingen måde undervurdere den betydning, som Dream Syndicate, Green On Red, The Long Ryders, The Three O'Clock, The Plimsouls og Rain Parade, senere i årtiet, fik på college-rockscenen i USA, og så går der for resten en lige linje fra Paisley Underground til alt-country.     

Ikke al den snak. I spidsen for Rainy Day stod David Roback fra Rain Parade og Opal (senere i Mazzy Star, der vistnok er gendannet), derudover bidragede Kendra Smith fra Dream Syndicate og Opal, Michael Quercio fra The Three O'Clock, smukke Susanna Hoffs fra The Bangles, plus et par stykker til. Det ene coveralbum de udsendte i 1984, er en uhøjtidelig og varmtfølt cadeau til den musik og de kunstnere de satte højt. Såsom Buffalo Springfield, The Velvet Underground, The Byrds, The Beach Boys, The Who, Bob Dylan, Big Star og Jimi Hendrix (‘Rainy Day, Dream Away’). Det er ikke alle fortolkningerne, der holder kadencen, men indspilningen af Dylans ’I'll Keep It With Mine’ med Susanna Hoffs i front, er ganske enkelt eminent.

Papir. Playliste 23. februar 2012

Christian Becher Clausen og Nicklas Sørensen

1. Papir – Sunday (2011)

2. Agitation Free – Laila, Part 2 (1973)

3. Organisation – Milk Rock (1970)

4. Yo La Tengo – Pass the Hatchet, I Think I’m Goodkind (2006)

5. Ornette Coleman – Bourgeois Boogie (1988)

6. Papir – Lykk Trep-r Hi-Losé (2010)

7. Love – Love Is More Than Words (Or Better Late Than Never) (1969)

8. Hans Joachim Roedelius – Johanneslust (1978)

9. Harmonia – Arabesque (live) (1973)

10. Papir – Monday (2011)

11. Talk Talk – After The Flood (1991)

Hør udsendelsen