Blogger Widget

lørdag den 8. september 2007

Mads Mouritz i Mod Strømmen

Så er det sagt’ hedder et af de mest medrivende og burlesk drillende danske album, der er udkommet i år. Bagved står sanger og komponist Mads Mouritz og forfatteren Lone Hørslev. Samarbejdet har de valgt at kalde Mouritz/Hørslev Projektet. Nu på torsdag 13. september, kl. 18-20, kommer Mads Mouritz forbi radioprogrammet Mod Strømmen på Christianshavns Kanal (98.9 FM / 98.8 Hybrid).

Mouritz debuterede sammen med The Bleeding Hearts tilbage i 2004 med 'This Chaos Called Love', der befinder sig et sted mellem et afsvedet prærielandskab og tressernes Coffée Houses. Mange vil nok kalde genren Americana. Selv har Mouritz nævnt inspirationskilder, som Neil Young, Bob Dylan, Al Green og Bill Withers. Her er et mere fyldigt cv.

Samme aften, som Mads Mouritz gæster Mod Strømmen, er han at opleve i Christianshavns Beboerhus, hvor sammenslutningen Travelling Hearts Club giver koncert.

Ingen kommentarer: