Krigen er forbi

Naivt er nok ordet mange ville bruge i dag. Den tanke lå formentlig folkmusikeren Phil Ochs fjern, da han i november 1967 indrykkede denne annonce i Village Voice: ”Does protesting the war leave you tired and upset? Does civil disobedience leave you nervous and irritable?…Is everybody sick of the stinking war? In that case, friends, do what I and thousands of other Americans have done - declare the war over…If you are surprised the war is over, imagine the incredulity of the administration when they hear about it” I samme åndedrag opfordrede Ochs alle til at møde op i Washington Square Park 25. november.
Nok er budskabet fyldt med ironisk bid. Ikke desto mindre, var håbet at få 5000 lastbiler til at køre gennem New Yorks gader, hvorfra meddelelsen om at krigen i Vietnam var forbi, skulle råbes ud. Det kunne måske få præsident Lyndon B. Johnson til at gå på tv for at fortælle, at det absolut ikke var tilfældet. På selve dagen samles hen ved 2000 mennesker, der anført af Ochs og beatpoeterne Allen Ginsberg og Gregory Corso, begav sig hujende og begejstrede gennem lower Manhattan’s gader. Med sig havde de bannere med det glade budskab, folk stoppede op, adskillige troede på udmeldingen, der blev vinket og bifaldsjublen tog til. Der gik dog ikke længe før, den rette sammenhæng gik op for mængden, at det de i virkeligheden overværede var en happening eller med et bedre udtryk absurd teater. Efterfølgende kom det til nogle ondsindede angreb på optoget. Med lidt god vilje, kan man altså sige, at fredsparaden blev en karikatur af Vietnamkrigen.

Hvorfor denne lange smøre? Dels fordi, denne bloggerkugle gang på gang vender tilbage til denne tid, hvor man turde drømme. En tid, hvor man troede på kollektive forandringer. En tid, hvor alt ikke var egoisme, konsum og teknologi. Dels fordi, at der i vore dage er en politisk tillid til, at hvis et budskab bliver gentaget mange gange nok, så er det sandt. Og det ved vi jo forhåbentlig alle sammen ikke er rigtigt. Så før dette indlæg går hen og bliver en parodi på en parodi, er der kun at sige krigen er forbi.