Besjæling

Dette er ikke en analyse. Dertil ved undertegnede ikke nok om emnet. Lad os kalde det et forsøg på at indkredse nogle tendenser. Ganske kort, drejer det sig om, hvordan naturromantikken måske har fået comeback i rockmusikken. Hvor mange bandbilleder har du set fra i år, hvor forladte fabriksbygninger, graffitimalede togstammer, en husmur eller en gade i et udpint kvarter, har dannet baggrund? Ikke mange, når du tænker dig om, vel?

Derimod, har der været adskillige, hvor orkestre har poseret i naturen. Vi har set barske vinterlandskaber, vårgrønne skove og tundralignende stilhed. Vi har set bjergmassiver, regnfulde efterårsperspektiver og sommerlig idyl. Motiverne skal selvfølgelig være med til at skabe en stemning. Det kan være af den introverte og forpinte enspænder. Det kan være kollektiv massebesjæling med plads til åbenbaringer og natursyner, som digteren Schack von Staffeldt i sin vildeste fantasi ikke kunne have romantiseret. Det kan være det uspolerede og oprindelige, man er på jagt efter.

Som nævnt er dette ikke en analyse. Kun nogle betragtninger på en morgen, hvor Rimfakse har trukket vognen med månen over nattehimmelen og har efterladt sig fjerlette spor af rimfrost. Tak for ordet.