Selvom Imperiet ikke er den første destination, denne bloggerkugle vil anbefale til søgende Thåström-sjæle, Ebba Grøn og solopladerne står langt stærkere, er det formentlig ikke en god nok undskyldning for ikke at kaste et par ord ind om det kommende boxsæt ’Silver Guld & Misär’ med bandet.
Udover de seks album Imperiet udgav, får man et hav af demoversioner og aldrig før udgivet materiale. Der følger også en koncert-dvd fra Orion i Stockholm fra 1985 med, ligesom der er sjældne klip fra Moderna Museets Trädgård. Bookleten er skrevet af digteren Bruno K Öijer, der bl.a. har optrådt sammen med Kent og som i sin fremtræden minder en del om John Cooper Clarke, samt ditto digter og sports- og musikkronikør Marcus Birro. 10. juni er den officielle releasedato.
Til slut en smagsprøve, Café Cosmopolite.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar