Københavnske Pinkunoizu er en flagrende størrelse. Da det for et par uger siden spillede på Loppen var det ti mand på scenen (download koncerten og andet), og da det supportede amerikanske Real Estate i Lades Kælder, blot fire.
Genremæssigt er Pinkunoizu ikke lige til at sætte i bås. De nævner selv på papiret umiddelbare modsætninger, som Akron/Family, Pavement, Anti-Pop Consortium, The Fugs, Düreforsög, Toumani Diabaté, Karen Dalton, Harry Belafonte, Matmos, som inspirationer. Er det overhovedet muligt at skabe en helhed af disse navne? Det og meget mere får vi sandsynligvis svar på, når orkestret kommer forbi radioprogrammet Mod Strømmen (98.9 FM / 98.8 Hybrid), torsdag d. 25. marts, kl. 18-20.
’Stil nu ind på de danske stationer’, som det hedder i en henved halvfjerds år gammel radiovignet med Louis Preils Radiodanseorkester.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar