Free Trade Hall i Manchester har skrevet sig ind i rockhistorien. Det var her, at Bob Dylan i maj 1966, kort tid efter han var gået elektrisk, blev stemplet som 'Judas' af én blandt publikum, fordi vedkommende mente, at Dylan havde forrådt folkrødderne. Ti år senere spillede Sex Pistols med en måneds mellemrum to legendariske shows, der blev en vægtig katalysator for den tidlige engelske punkbevægelse og i den grad kom til at definere Manchester-scenen mange år frem. Hvem var til stede, der var rundregnet 40, og hvem var ikke?*
Bag de to Pistols-koncerter stod Howard Trafford og Peter McNeish. De havde mødt hinanden året før, hvor McNeish havde reageret på en seddel, som Trafford havde hængt op på Teknisk Universitetet i Bolton, hvor han søgte ligesindede musikere med kærlighed til ’Sister Ray’ af The Velvet Underground. Et par måneder senere kaldte Trafford sig Howard Devoto, efter en buschauffør i Cambridge, mens McNeich havde taget det mere forpligtende efternavn Shelley og kortet fornavnet ned til Pete. Buzzcocks var født. Planen var, at de selv skulle have optrådt ved den første Sex Pistols-koncert i juni 1976, men de kunne ikke stille hold. Debuten kom ved det andet gig i juli, hvor de bl.a. spillede et cover af The Troggs ’I Can’t Control Myself’, som man i øvrigt kan se en kort sekvens af i Don Letts dokumentarfilm, ’Punk: Attitude’.
I januar 1977 kom Buzzcocks Martin Hannett-producerede debut-ep, ’Spiral Scratch’, på gruppens eget label, New Hormones. Måneden efter forlod Devoto bandet, for at vende tilbage til sin uddannelse. Det holdt dog meget kort. Allerede i april, begyndte han at komponere den musik, som i 1978 blev til Magazine’s debut-lp, ’Real Life’. Men det er en helt anden historie.
Det korte af de lange er, at Shelley og Devoto for en kort stund blev genforenet, to år og en dag efter kvartettens debut. Det skete såmænd i Free Trade Hall, d. 21. juli 1978, ved en dobbeltkoncert med Buzzcocks og Magazine. Endnu engang med omdrejningspunkt i The Troggs:
Bag de to Pistols-koncerter stod Howard Trafford og Peter McNeish. De havde mødt hinanden året før, hvor McNeish havde reageret på en seddel, som Trafford havde hængt op på Teknisk Universitetet i Bolton, hvor han søgte ligesindede musikere med kærlighed til ’Sister Ray’ af The Velvet Underground. Et par måneder senere kaldte Trafford sig Howard Devoto, efter en buschauffør i Cambridge, mens McNeich havde taget det mere forpligtende efternavn Shelley og kortet fornavnet ned til Pete. Buzzcocks var født. Planen var, at de selv skulle have optrådt ved den første Sex Pistols-koncert i juni 1976, men de kunne ikke stille hold. Debuten kom ved det andet gig i juli, hvor de bl.a. spillede et cover af The Troggs ’I Can’t Control Myself’, som man i øvrigt kan se en kort sekvens af i Don Letts dokumentarfilm, ’Punk: Attitude’.
I januar 1977 kom Buzzcocks Martin Hannett-producerede debut-ep, ’Spiral Scratch’, på gruppens eget label, New Hormones. Måneden efter forlod Devoto bandet, for at vende tilbage til sin uddannelse. Det holdt dog meget kort. Allerede i april, begyndte han at komponere den musik, som i 1978 blev til Magazine’s debut-lp, ’Real Life’. Men det er en helt anden historie.
Det korte af de lange er, at Shelley og Devoto for en kort stund blev genforenet, to år og en dag efter kvartettens debut. Det skete såmænd i Free Trade Hall, d. 21. juli 1978, ved en dobbeltkoncert med Buzzcocks og Magazine. Endnu engang med omdrejningspunkt i The Troggs:
*Ifølge en nogenlunde pålidelige kilde, så var følgende til stede ved enten den ene eller den anden Sex Pistols-koncert i Free Trade Hall: Tony Wilson, stifter af Factory Records (den velklædte herre i baggrunden på billedet), Howard Devoto, Pete Shelley og Steve Diggle, alle Buzzcocks, Morrissey, Ian Curtis og Mick Hucknall, begge kun ved det andet show, Bernard Summer og Peter Hook, Joy Division, New Order m.m., Martin Hannett, producer, Mark E. Smith, Jon The Postman (en lokal Fritz Fatal?), Linder Sterling fra Ludus og musikjournalist Paul Morley, NME m.v.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar