Bombe

Historierokker Tidsbremse Du Bombe
Universets legetøj Størst af alle Stjålne himle Jeg kan ikke
hade dig
Hader jeg det hærgende lyn æselets kæbeben
Den knorte stenalderøkse stokken plejlen øksen
Da Vincis blide Cochises tomahavk Kidds flintbøsse
Rahtbones daggert
Åh og Verlaines bedrøvede desperate pistol Pushkins
Dillingers Bogarts
Og har ej Skt. Mikael et flammesværd Skt. George en lanse
David en slynge
Bombe du er så frygtelig som mennesker gør dig og du
er ikke værre end cancer
Alle hader dig foretrækker trafikdød lyndød druknedød
styrt fra tag den elektriske stol ligfald alderdom
alderdom Åh Bombe
Alt andet end dig vil de omkomme ved
Dødens finger er free-lance
Om du eksploderer eller ej er ikke menneskenes sag
for længst har Døden uddelt sit
kategoriske blå Jeg synger din pris Bombe
Dødens ekstravagance Dødens jubelfest


Dødens ædleste blå smykke Piloten vil styrte med sit fly
hans død vil afvige
fra bjergbestigerens At dø af slangegift er ikke at dø af
trikinose
Nogle dør i sumpe nogle til søs og nogle hos den
buskhårede mand i natten
Åh nogle dør som heksene i Arc Dør skrækslagne som
Boris Karloff
Dør smertefrit som ufødte dør uden sorg i forpinte Bowery
dør ensomst som dødsdømte dør stateligt som senatorer
dør utroligt som Harpo Marx som forsidepiger fra Vogue
som jeg selv
Jeg ved ikke bestemt hvor forfærdelig bombedøden er
Jeg kan kun gisne
Dog syntes ingen anden død så latterlig Jeg ser for mig
en by New York stavrende blændet af sted
mod beskyttelsesrum
Snese og atter snese En famlen af mennesker
Høje hæleknækker
Hatte flyver bort Ungdom glemmer deres kamme
Damer ved ikke hvad de skal stille op med deres
indkøbstasker
Uforstyrrede tyggegummiautomater Det trods alt farlige
spor 3
Ritz Brothers fra Bronx sidder fast i Linie A
Den smilende Schenley-plakat vil altid smile
Skælmske død Satyrbombe Bombedød
Skildpadder eksploderer over Istanbul
Jaguarens flyvende fod
synker snart i arktisk sne
Pingviner kastes mod Sfinxen
Tårnet på Empire State
borer sig ned i en broccolimark på Sicilien
Eiffeltårnet formes som et C i Magnolia Gardens
Skt. Sophia smuldrer over Sudan
Åh atletiske Død Muntre Bombe


Oldtidstemplernes forfald
er endeligt ophørt
Elektroner Protoner Neutroner
fletter Hesperidernes hår
vandrer langs Arkadiens sorgfulde bugt
møder marmorrorsmænd
går ind i det sidste amfiteater
med en højtidelig følelse af hele Troja
bebuder cypresfakler
jagende fjerbuske og bannere
og genkender dog ydmygt Homer
Se nu’ets gæstehold
møder fortidens på hjemmebane
Lyre og tuba spiller sammen
Hør den pølse is oliven drue
galla galaksklædte og uniformerede
sælger Åh de lykkelige tribuner
Æteriske rod hurra og ud
Tilskuermillarder fra alle tider
Det zeusiske pandæmonium
Hermes kappes med Owens
Buddha kaster bolden
Kristus slår den ud
Luther snyder ved tredje base
Planetariumsdød Hosianna-bombe
Spred den sidste rose Åh Vårbombe
Kom i din kåbe af grøn dynamit
Blot naturens usårlige øje
Foran dig tilsølet fortid
bag dig den strålende fremtid Åh Bombe
bundet til den grønne klingende luft
som jagtråbets ræv
universet din mark geografien dit hegn
Hop Bombe Spring Bombe lystigt i zigzag
Stjernerne en bisværm i hælene på dig
Sæt engle på dine jubelfødder
hjul af regnlys på dit flygtende sæde

Du er ventet og se du er ventet
og himlene er med dig
hosianna usynligt strålende forbindelse
BOMBE Åh ødelæggende antifoni smeltende slugt BUMM
Bombe gør evigheden til en pludselig ovn
Vis dine kræfters utrolige rækkevidde
forelæg en grusom dagsorden
ligstjerner døde kloder ådselelementer
Slagt universet spring med finger i munden og fnis
over dets for længst uddøde Nor
Udstød syndfloder af himmelske hyæner
fra dit sløve spastiske øje
Udspy fra din benævnelige vom
store orme i fødselskramper
Flæng din bug op Bombe
kast rovgridske hilsener ud fra din bug
Grav dine palleterede hyænefingerstumper frem
langs Paradisets kyst
Åh Bombe Åh sidste Rottefænger
både sol og ildfluer danser bag din chockvals
Gud forladt nøgen af spot
kan ikke høre din fløjtes
Dejlig-dag-i-dag profaniteter
under din tynde forgyldte apokalypse
Han er hældt døv ind i Støjdæmperens vortede øre
Hans rige en evighed af rå voks
Tilstoppede dommedagsbasuner føler Ham ud
Beseglede engle udslynger Hans endeligt
En Gud unden torden En død Gud
Åh Bombe dit BRAG Hans grav
Fordi jeg læner mig frem over videnskabens pult
en astrolog der pludrer dragesprog
med andenhåndsviden om krige bomber især bomber
Fordi jeg ikke kan hade det jeg må elske
Fordi jeg ikke kan leve i en verden der tillader
et barn at strejfe om i en park en mand at dø
i en elektrisk stol

Fordi jeg kan le ad alle ting
alt det jeg ved og ikke ved for således at skjule min smerte
Fordi jeg siger jeg er digter og derfor elsker alle mennesker
og ved mine ord er alles velkendte profeti
og mine usagte ord lige så velkendte
Fordi jeg er mangfoldig
en mand der jager de store løgne af guld
eller en digter der flakker om i lys aske
eller det jeg forestiller mig at være
en søvn med hajtænder en menneskeæder af drømme
Derfor behøver jeg ikke at vide alt om bomber
Heldigvis for hvis jeg troede bomber var kålorme
tvivlede jeg ikke på de ville blive sommerfugle
Der er et helvede for bomber
De er der jeg ser dem
De sidder i små stumper og synger sange
overvejende tyske sange
og to meget lange amerikanske sange
og de ville ønske der var flere sange
især russiske og kinesiske sange
og en del flere meget lange amerikanske sange
Stakkels lille bombe som aldrig vil blive til
en eskimosang Jeg elsker dig
Jeg vil stoppe en slikpind
i dit brændende gab
sætte en gyldenloksparyk på din skaldede isse
og lade dig undslippe mig Hans og Grete
langs et hollywood-lærred
Åh Bombe hvori alt smukt
moralsk og fysisk ængsteligt deltager
Åh fefnug plukket fra
det største træ i universet
Åh himmelglimt som giver
både bjerg og myrestue en sol
Jeg står foran din fantastiske liljedør
Jeg bringer dig Midgårdsroser Arkadisk moskus
Velanset kosmetik fra himlens piger

Byd mig velkommen Jeg frygter ikke din åbne dør
eller dit kolde spøgelses grå minde
eller det ubestemmelige vejrs ruffere
deres frygtelige jordiske tøbrud
Oppenheimer sidder
i Lysets mørke lomme
Ferni er visnet i Dødens Mozambique
Einstein hans mytemund
er en uafrystelig krans om måneblækspruttens hoved
Luk mig ind Bombe Rejs dig fra din rottesvangre krog
frygt ikke verdens kostesvingende nationer
Åh Bombe Jeg elsker dig
Jeg vil kysse din klirren sluge dit brag
Du er en jubelsang skrigets højdepunkt
Herr Tordens lyriske hat
Åh lad dine armerede knæ runge
BUMM BUMM BUMM BUMM BUMM
BUMM I himle og BUMM I sole
BUMM BUMM I måner I stjerner BUMM
nætter I BUMM I dage BUMM
BUMM BUMM I vinde I skyer I byger
sig BANG I søer I have BING
Barracuda BUMM og kuguar BUMM
Ubangi BANG orangutang
BING BONG BANG BUMM bi bjørn bavian
I BING I BONG I BING
en hale en finne en vinge
Ja Ja i vor midte vil falde en bombe
Blomster vil hoppe af glæde med smertende rødder
Marker vil knæle stolte under vindenes lovsang
Rosabomber vil blomstre Elgbomber spidse øren
Åh mange en bombe vil sende fuglen et ømt blik den dag
Dog ikke nok at påstå at en bombe vil falde
eller den himmelske ild dø ud
Vid at jorden vil avle Bomben
At fremtidens mænd vil fostre flere bomber i hjertet
Skønne herskerbomber svøbt i hermelin
og de vil sidde tungt på jordens gnavne imperier
strenge med moustacher af guld

- Gregory Corso, 1958.

Oversat af Erik Thygesen og Ib Ørnskov

Et kort nu, pønsede jeg på at bruge overskriften ’Hvordan jeg lærte at glemme mine bekymringer og elske bomben’, men nej. Historietimen er ikke forbi endnu. Bob Dylan får det sidste ord:

“Bomb” was more to the point and touched the spirit of the times better - a wasted world and totally mechanized - a lot of hustle and bustle - a lot of shelves to clean, boxes to stack. I wasn’t going to pin my hopes on that.”

- fra Chronicles.