Hilsen til George ’No-Show’ Jones

En af countrymusikkens markante skikkelser og store stemmer, fylder firs i dag. George Jones formår som ingen anden indenfor genren, at gå ind i en tekst, om det så gælder sorg, smerte eller forelskelse, og gøre den til sin egen. Og det så overbevisende, at han nærmest taber sig selv. At Jones overhovedet er nået så langt, var der ikke mange i 1970’erne, der havde skudt på. Mindst af alt ham selv, da han var allermest langt ude og fik tilnavnet No-Show Jones, fordi publikum aldrig vidste om han mødte op til en koncert eller ej.

George Jones toppede hitlisten første gang i 1959 med ’White Lightning’, en sang skrevet af The Big Bopper. Meget symptomatisk handler den om hjemmebrænderi og der skulle mere end firs takes og trusler om tørre tæsk til, før en skidefuld Jones var i stand til at levere varen. Selvom dette indlæg helst ikke, skal løbe ud i noget der ligner et obligatoriske levnedsforløb, så skal salgstræfferne, ’She Thinks I Still Care’ og 'The Race Is On’ fra første halvdel af 1960’erne også lige på Jones visitkort.

Med det på plads, vil jeg springe lige ud i det og pege på to sange, hvoraf den første var et vildskud eller i det mindste et forsøg på at lægge sig op af tiden, mens det andet egentlig burde have være indspillet af George Jones først.

Det første kommer fra den rimelig straighforward honky-tonk-plade, ’If My Heart Had Windows’, fra 1968. Der, udover den fødte klassiker ’Say It’s Not You’ også rummer protestsangen ’Unwanted Babies’. Et løjerligt valg, som han måske har forsøgt at fange Dylan-generationen med. Men det er godt:

Det andet er skrevet af George Jones’ guitarist gennem mange år, Wayne Kemp. Han optrådte også med Patsy Cline, Red Sovine og Conway Twitty. Derudover var han professionel sangskriver. En karriere, der for alvor tog fart efter han i 1968, forærede Twitty ’The Image Of Me’, der blev Twitty's første entre på country-hitlisten. I 1965 havde George Jones sunget Kemp’s ’Love Bug’ ind på Top-10, men jeg havde nu hellere set, at han havde ventet nogle år og været den første til at forsøge sig med ’The Image Of Me’. Det kunne ligefrem være blevet en ny signatursang.

Nu stak Twitty af med æren og før Jones selv fik taget sig sammen til at indspille det, lå der versioner med Ernest Tubb, The Flying Burrito Brothers og Charley Pride. Her George Jones udgave fra 1970:

Tillykke med dagen.