Blogger Widget

mandag den 12. januar 2015

Infuse Huddle i Mod Strømmen


”Det er punk, der er smæk på, og der er stadig langt til næste topplacering ved DM i Rock. Til tider klinger det af tidlig Sods/Sort Sol, navnlig Alexanders stemme har en klang der tangerer en ung Steen Jørgensen. Men på ’Infuse Huddle’ fortager det hele sig ikke i forudsigelig post punk sortsind, og undervejs sniger der sig både indie- og midt-90’er alternative-tendenser ind. Nå, ja, og HITS, for det kan Infuse Huddle også.”

- uddrag af Thomas Løppenthins (Borderline Magazine) anmeldelse af Infuse Huddles debut-LP, der kom på Mastermind Records / Sexy Records i december sidste år.

Alexander Fnug Olsen har spillet større eller mindre roller i Sexdrome, Love Fuel og Girlseeker. Sidstnævntes 2012-udgivelse, ’1-800-Greed’, både bjergtog og forvirrede mig. Synth og guitar, iørefaldende melodier, og dog alligevel, så fjernt fra dét man almindeligvis forbinder med sådan én sammensætning. 

Nu står Alexander Fnug Olsen i spidsen for Infuse Huddle, der vil noget helt andet end Girlseeker. Eller vil de nu også det? Er de to alen af samme stykke, selvom instrumenteringen hedder guitar, bas og trommer i det nye ensemble? Det får vi måske at vide på torsdag, d. 15. januar, hvor trioen gæster Mod Strømmen.

Lyt med, kl. 18 – 20, på enten 98.9 FM eller den direkte livestream.


Ingen kommentarer: