Det havde jeg ikke set komme. Og
slet ikke, at jeg skulle falde så meget på røven over det. Dibby ghanesisk hiplife
ved jeg ikke, hvad betyder. Det er ikke desto mindre den genrebetegnelse, der
følger med vinyludgivelsen af Ata Kaks debutplade ’Obaa Sima’. Albummet blev
indspillet i Canada i 1994, hvor Ata Kak boede og arbejdede i de år. Han havde ikke
råd til at få fremstillet de ca. halvtreds kassettebånd, som i første omgang
kom i omløb, i landet nord for den amerikanske grænse, så det foregik i Ghana.
Her fandt Brian Shimkovitz det i
en butik ved en vejkontrol i 2002. Det blev begyndelsen på bloggen Awesome
Tapes From Africa, som enhver med bare den mindste smule interesse for
afrikansk musik, kender til. I 2014 lykkedes det endelig Shimkovitz at opstøve Ata
Kak og få tilladelse til at genudgive ’Obaa Sima’.
Brian Shimkovitz fortæller herunder historien om fundet af ’Obaa Sima’ til BBC. Pladen udkommer på tirsdag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar