’Emily Sad 1,2,3 & More’
hedder den første EP i The Colourmens planlagte trilogi om Emily Sad og hendes
jagt efter Alf. Indersiden af pladens gatefold, fortæller i den ene guitarist
og sangskriver Peter Degerbøls tegninger, hvordan Emily møder Alf på en græsklædt
bakkeskråning og hvordan han ligeså hurtigt forsvinder igen. Hvor Emilys jagt
tager os hen skal jeg ikke røbe her. Jeg kender heller ikke slutningen.
The Colourmen blev dannet i 2013
af fire garvede musikere. Er der stadig nogen, der husker Buoyant Blue? Eller
norske Tumbleweed? Jeg kan sige så meget, at der er personsammenfald mellem
nævnte grupper og The Colourmen. Musikalske er det nok mest Tumbleweeds country-rock,
tilsat et skvæt syrerock, at man skal have i tankerne, hvis man prøver at
forestille sig, det univers som ’Emily Sad 1,2,3 & More’ tager afsæt i.
Meget mere om det, nu på torsdag,
d. 12. marts, hvor The Colourmen kommer forbi Mod Strømmen. Lyt med kl.
18.00 på enten 98.9 FM eller via den direkte livestream.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar