”Lad os bare indrømme det. Vi kunne godt se, hvor det bar hen af. Men
nu er Mod Strømmen så død. Den var allerede blevet svagelig for mange år siden,
og i løbet af 2015 stod det klart, at det begyndte at knibe med selv de mest
elementære praktiske funktioner, med hygiejnen og - ja, lad os bare tale rent
ud af posen: med åndsevnerne. Men nu skete det så. Mod Strømmen afgik ved døden
den 4. januar 2016 kl. 18.23. Helt konkret skete der det tragiske, at den fik
noget galt i halsen. Dens sidste ord blev derfor kun uartikulerede lyde, som
ingen beklageligvis kunne forstå fornuften i. Ære være dens minde.
- J. Gram."
Kommentar til gårsdagens indlæg, ’(De nøgne) og de døde i Mod Strømmen’.
Med overskriftens lettere
omskrivning af Mark Twains berømte ord i et telegram til den amerikasnke
presse, da han erfarede, at der verserede et ondt rygte om, at han var død, vil
jeg, før det går viralt, skynde mig at mane forlydenet om Mod Strømmen bortgang i jorden.
Det er i øvrigt mange år siden,
at jeg har læst den store amerikanske humorist. Det må jeg gøre noget ved.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar