James Alex er et par af fyrre. Han
er fornylig blevet far for første gang, men insisterer stadig på at være til stede
i det ingenmandsland, der så smukt er døbt teenage wasteland. Senere på året,
udsender Alex, der er den primære drivkraft og sangskriver i bandet Beach Slang,
sit og gruppens andet fuldlængde album, med den sigende titel, ’A Loud Bash Of
Teenage Feelings’. Philadelphia-orkestret
debuterede sidste år med ‘The Things We Do To Find People Who Feel Like Us’,
efter de var dukket op på det musikalske landkort med et par lovende ep’ere.
Når man har rundet de fyrre og har
en grad i billedkunst fra The Art Institute of Philadelphia, der er blevet
brugt indenfor grafisk design, men stadigvæk følger teenagedrømmen om at spille
punkrock, ja, så er dét, fordi man vil det. James Alex havde dog svært ved at forløse
ambitionerne. Det var ikke før, han mødte fyrene, der udgør Beach Slang, at
hans sangskrivning, der dels trækker på drukpoeterne Charles Bukowski og Hunter
S. Thompson, samt Goo Goo Dolls, og i særdeleshed The Replacements, for alvor
begyndte at tage form.
Selvom mange med rette hævder, at
Beach Slang er fuldstændig ude af sync med tiden. Utidssvarende i enhver
henseende, så er selvsamme ikke nogen lille del af deres appeal. Og det er en
af de væsentligste grunde til, at jeg møder op, når Beach Slang spiller på KB18
i Kødbyen, nu på fredag, d. 12. august, kl. 20.00.
Her en ind-til-benet koncert med
en lettere nervøs James Alex fra NPR Music:
Her et cover af ‘Mats ‘Can't
Hardly Wait’. Så sent som i juli, optrådte Beach Slang med hele The
Replacements ‘Pleased To Meet Me’ på Knitting Factory i Brooklyn:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar