’Vinden har lagt sig’

”Alt er til stede altid

selv om det ikke er der

synligt for øjet

eller inden for hørevidde

Alt er til stede ikke

kun mine børn

som går i deres virkelige drømme

et andet sted

i en anden by

eller på en vej jeg ikke har

hørt om men også

anelsen om dem

sådan som de var

før de blev skabt

ja selv var en drøm

indeholdt i en drøm om kærligheden

Alt er til stede

selv om det ikke er der

måske allermest vinden

der venter så stille

gemmer sig diskret bag

bjerget i morgenstunden

holdes tilbage i fuglenes struber

eller findes et helt andet sted

Alt er til stede altid

selv om det ikke er der

og pludselig bevæger bladene

sig og vinden er der

og man husker dens fravær

og hvordan den var til stede

fuglenes sang og firbenets

spring i solen

drømmen om drømmen

i løgets kerne

fraværs forventning

stille og storm

Alt er til stede altid

og i den fremmede by

sover mine børn

som den ventende blæst”

- Klaus Rifbjerg. Fra ’Bjerget I Himlen’. Gyldendal, 1991.