Blogger Widget

fredag den 17. februar 2017

Gene Clark: ‘The Lost Studio Sessions 1964-1982’.


Det må være omkring to år siden, at jeg første gang læste om, at der var et album på vej med ikke tidligere udgivet materiale fra Gene Clark. Jeg var så småt begyndte at glæde mig, men tiden gik og jeg glemte efterhånden alt om det. Nu ligger albummet der, både som dobbelt-lp, cd og formentlig også som download. Sidstnævnte kan jeg dog ikke helt greje, fordi det ikke fremgår af udgiveren Sierra Records salgsside.

Indspilningerne strækker sig fra, at den 19-årige Gene Clark var i studiet med Jim Dickson i 1964 til et gensyn med de gamle The Byrds-kollegaer Michael Clarke og Chris Hillman i begyndelsen af firserne. Fra tidlige akustiske ballader over det Dylan-inspirerede samarbejdet med den sydafrikanske trompetist Hugh Masekela i 1967, da Clark var ved at blive droppet af Columbia Records, efter den sløje modtagelse af hans debutalbum, ’Gene Clark With The Gosdin Brothers’. De næste otte spor er soloindspilninger fra tiden omkring, hvor han arbejdede på ’White Light’-pladen. Derpå følger en kollaboration med The Flying Buritto Brothers. Herefter kommer der en håndfuld sange, indspillet sammen med Clarence White, Sneaky Pete Kleinow, Spooner Oldham, Byron Berline, Michael Clarke og Claudia Lennear, der for mig lyder som det sted, hvor jeg først hopper ind på udgivelsen, når jeg engang får fat på den. Indtil videre, har jeg kun hørt småbidder af hvert nummer. Albummet lukker af med flere indspilninger med Nyteflyte. En såkaldt supergruppe, Clark stod i spidsen for og som bestod af Chris Hillman, Herb Pedersen, Al Perkins og Michael Clarke. I 1982 optog de blandt andet en række coverversioner af Gram Parsons, The Box Tops, Rodney Crowell mv.

1. The Way I Am (Gene Clark)
2. I'd Feel Better (Gene Clark)
3. That Girl (Gene Clark)
4. A Worried Heart (Gene Clark)
5. If There's No Love (Gene Clark)
6. Back Street Mirror (Gene Clark)
7. Don't Let It Fall Through (Gene Clark)
8. Back to the Earth Again (Gene Clark)
9. The Lighthouse (Gene Clark)
10. The Awakening Within (Gene Clark)
11. Sweet Adrienne (Gene Clark)
12. Walking Through This Lifetime (Gene Clark)
13. The Sparrow (Gene Clark)
14. Only Yesterday's Gone (Gene Clark)
15. She Darked the Sun (Gene Clark / Bernie Leadon)
16. Roll in My Sweet Baby's Arms (traditional)
17. She Don't Care About Time (Gene Clark)
18. Don't This Road Look Rough and Rocky (traditional)
19. Bars Have Made a Prisoner Out of Me (Gram Parsons)
20. One Hundred Years From Now (Gram Parsons)
21. The Letter (Wayne Carson Thompson)
22. Still Feeling Blue (Gram Parsons)
23. No Memories Hangin' Round (Rodney Crowell)
24. I'll Feel A Whole Lot Better (Gene Clark)

Via allmusic.com, kan man høre de småbidder, jeg har lyttet til.

Ingen kommentarer: