Gutter City på Gimle i Roskilde

I lige år er det Masnedøfortet på Masnedø, syd for Vordingborg, der lægger bunker og terræn til Gutter Island Festival. 2017 er et ulige tal, så i år skal man huske at stå af i Roskilde. Gutter City finder sted fredag og lørdag i den kommende weekend. Det er første gang, at arrangørgruppen har valgt at afholde Gutter City udenfor København.

Selvom, der er fornemme bands på plakaten som svenske The Nomads, der var det hotteste ensemble i Norden, da jeg hørte dem på Roskilde Festival i 1986, danske Orcas, behøver ikke yderligere præsentation her på siden, amerikanske Sleeping Beauties og norske Los Plantronics og der vistnok er et semi-tema med mexicanske/mellemamerikanske instrumenter, facetter, toner og klange, så har jeg valgt at koncentrere mig om et orkester, der har hængt ud med Hendrix og har røget fed med Teddy Kennedy.

The Flamin’ Groovies blev dannet i 1965 i San Francisco af sanger Roy Loney og guitarist Cyril Jordan. På det tidspunkt lagde de sig tæt op ad Mersey-beaten og på den måde mindede de lidt om bysbørnene i Beau Brummels. The Flamin’ Groovies fængende melodier blev verfet af brættet, ja nærmest slettet fra musikarkivalierne, da The Summer Of Love brød løs. Nu drejede det hele sig om lange jams, politiske tekster og virtuose individualister. Det morsomme ved det, er, at hverken Jefferson Airplane, Quicksilver Messenger Service og hvad byens store hippieorkestre ellers hed, var fra San Francisco. De var tilflyttere. De eneste, der kunne bryste sig af at være fra the City by the Bay var The Flamin’ Groovies.

Bandet debut-ep ’Sneakers’, som de selv havde produceret og udsendt, kom i 1968. EP’en, som spænder over garage-fuzz til halvtredser rock’n’roll, var der ingen, der tog notits af. Årets efter kom lp’en ’SuperSnazz’, som samtiden også overså. Det gik bedre for gruppens to næste album, der begge kom på Kama Sutra. I 1970 kom ’Flamingo’, hvorpå bandet fortsatte i det grimme rock’n’roll spor, for i 1971 på ’Teeanage Head’ at blive, det man i dag kalder proto-punk. Musikken peger fremad mod Jonathan Richman og Ramones med videre.

Marianne Faithful har senere fortalt, at det var Mick Jaggers og Keith Richards favoritalbum på det tidspunk. Hvilket Jagger selv har bekræftet. Han kaldte ligefrem ’Teenage Head’ for en bedre plade end ’Sticky Fingers’. Kort tid efter, at pladen var udkommet, meddelte den ene af hovedsangskriverne, vokalist Roy Loney, at han ikke havde lyst til at være med længere. Miriam Linna, der har slået på trommer i The Cramps, er medstifter af Norton Records og som i 1976 overtog fanzinet. ’The Flamin' Groovies Monthly’ fra Greg Shaw, da han fik for travlt med Bomp! Records, har udtalt, at The Flamin’ Groovies lyd indtil Roy Loney forlod bandet, var sådan The Rolling Stones ville have lydt, hvis de havde bygget videre på stilen fra Sun Records i stedet for Chess Records.

Efter Loneys afgang kom den kun 18-årige sanger/guitarist Chris Wilson med. En flot ung mand, der kunne bevæge sig som Mick Jagger. Bandet fortsatte med at turnere hårdt. De åbnede flere gange for David Bowie og spillede blandt andet sammen med The Kinks, Captain Beefheart og The Grateful Dead ved Bichershaw Festival i England i 1972. Jordan og Wilson bosatte sig i London, hvor de brugte al deres tid på at skrive musik. Med Wilson som medsangskriver blev der lagt mere vægt på det sangbare og harmonier, uden de dog brød med den energiske spillefacon, de havde oparbejdet. Med andre ord, den stilart, der i årene, som kom, blev kendt som powerpop. Da mulighed bød sig gik de i Rockfield Studios i det sydlige Wales, hvor de sammen med producenterne Dave Edmunds, ja den, Dave Edmunds, og allerede omtalte Greg Shaw, indspillede en række numre.

Deres pladeselskab, United Artists, valgte at udsende antidrug-sangen ’Slow Death’, som single. Hvilket førte til, at bandet mange gange sidenhen har spurgt sig selv, hvad nu, hvis singlen havde været ’If You Tore Me Down’ eller ’Shake Some Action’ fra de samme sessions, så havde tingene muligvis set anderledes ud? I de følgende år forsøgte Jordan i al fald at få 'Shake Some Action' afsat. Han vidste, han havde en utrolig god sang, et potentielt hit. Han var i Los Angeles og New York og besøgte flere byer i Europa. Lige lidt hjalp det. Tiden var ikke moden til ’Shake Some Action’ endnu.

Da rockkritikeren Greil Marcus i 2014, udgav bogen ‘The History Of Rock ‘n’ Roll In Ten Songs’ var han ikke et øjeblik i tvivl om, hvilket nummer der skulle indlede bogen. ’Shake Some Action’ var for ham alt det rock’n’roll står for. Alt det han ville have rock’n’roll til at være.

Helt så glat gik det ikke, da Sire Records endelig udsendte The Flamin' Groovies fjerde album med titlen ’Shake Some Action’ i juni 1976. Meget symptomatisk for gruppen, så var det et af opvarmningsbandene, der stjal alt opmærksomheden, da The Flamin' Groovies headlinede 4. juli-koncerten i Roundhouse i Camden i London. På plakaten stod også The Strangles og Ramones. En skelsættende begivenhed i britisk punkrock. For hvem var til stede, da Ramones optrådte i den engelske hovedstad for første gang? Det spørgsmål går den britiske presse stadigvæk meget op i, her 41 år senere.

Men hvad med stakkels The Flamin' Groovies? Hvis Sire Records havde håbet på et gennembrud på bagkanten af punkrocken, så skete det ikke. Bandet udsendte ‘Flamin' Groovies Now’ og ’Jumpin' In The Night’ i henholdsvis ’78 og ’79. De var på tour med The Damned og The Police. Uden større gennemslagskraft. Efter et årti med hårdt arbejde gik The Flamin’ Groovies hvert til sit i 1981.

På lørdag står de på scenen i Roskilde. De har vistnok en ny plade med.

Spilleplan:

Fredag

19:00 The Toxics (FI)

20:30 Orcas - DK

22:00 Hola Ghost

23:30 The Nomads (Official) (S)

01:00 Los Plantronics (N)

Lørdag

19:00 Alabama Black Snakes

20:30 Sleeping Beauties (US)

22:00 Muck and the Mires (US)

23:30 Grande Royale (S)

01:00 Flamin' Groovies (US)

Hvis man er interesseret i forbindelse til Hendrix og jointen med Teddy Kennedy, så læs dette interview med Cyril Jordan fra 2014.

Fotoet er fra indspilningerne med Dave Edmunds i Wales i 1972.