Det foresvæver mig, at jeg har
set den amerikanske kriminalfilm, ’Union City’, fra 1980. Foresvæver, skriver
jeg, fordi jeg har nogle uklare billeder af Debbie Harry på nethinden, der
minder lidt om, hvordan hun ser ud i filmen. På tidspunktet, hvor Harry blev
castet til filmen, var Blondie stadigvæk et forholdsvis ukendt band. Det
ændrede sig undervejs i filmindspilningen, da ’Heart Of Glass’ gik til tops på
den amerikanske hitliste. Af kontraktmæssige årsager måtte Harry ikke synge i
filmen, men mon ikke Blondie-singlen ’Union City Blue’, på den ene eller anden
måde er inspireret af filmen? Popsangerinden Pat Benetar medvirker i øvrigt også
i ’Union City’.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar