“What you have in your
hand is a record featuring Dan Melchior backed up by Spray Paint. Recorded
in Texas”
Har man behov for at vide så
meget mere? Kanhænde, hvis man ikke kender Dan Melchior. Siden slutningen af
halvfemserne, har han udgivet op mod tredive album. Han har arbejdet sammen med
Billy Childish og Holly Golightly. Mest iørefaldende har projekterne Dan
Melchior's Broke Revue og Das Menace formentlig været.
På foranledning af pladeselskabet
Monofonus, blev han i 2017, inviteret til Texas, for at indspille med de lokale
artrockere Spray Paint. De havde en uge
til at optage og det kom der en eminent plade ud af. Det ærgrer mig lidt, at
jeg først har opdaget Contributors, som de kalder sig, i år, eftersom albummet
klart kandiderer som et af årets bedste. Desværre udkom det i november 2017. Pladen
er for øvrigt produceret af allestedsnærværende Mikey Young (Eddy Current
Suppression Ring, Total Control med meget mere)
Jeg synes, for det meste, at det
er vanskeligt at sætte ord på begejstring. Men lad mig prøve alligevel. Contributors
guitarrock har sat mig i en tilstand af vægtløs opmærksomhed. Af både noget
stillestående og uvirkeligt, men jeg er i den grad også til stede i det repetitive
flow. Og mere kan man vel ikke ønske sig på en glohed sommerdag?
PS: Jeg har fundet et nummer frem
med Contributors til årets sidste sommerradio på Mod Strømmen. Lyt med i aften,
kl. 18.00, på enten 98,9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar