Efter en hed juli måned, er det
på tide at få skubbet bloggen i gang igen. Den seneste måned, har det mest af alt
handlet om sommerradio i den ene eller anden afskygning i de tretten indlæg,
det trods alt er blevet til.
Der er vist ingen tvivl om, at
den plade, der kommer til at få mest omtale fra aarhusianske Mastermind Records
dette efterår, bliver samarbejdet mellem Fritz Fatal, Peter Peter, Morten
Chrone og Peter Kyed og albummet ’After/Det Blødende Hjerte’, der står til
udgivelse i slutningen af august, hvis alt går vel.
For mit eget vedkommende, glæder
jeg mig nu ligeså meget til Birds In Flights debutskive, ’Get Real Big’, på
selvsamme label. En af mine største musikalske åbenbaringer, indenfor de
seneste år, var gruppens demo-materiale. I maj lagde Birds In Flight en
smagsprøve ud på, hvordan det mere gennemarbejdede stof kommer til at lyde. Her
” Where There's Smoke...”, der nok er det enkeltstående nummer, jeg har hørt
mest denne sommer. Hvis det står til troende, udkommer ’Get Real Big’ også i
slutningen af august.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar