Jazzens historie ifølge Christian Braad Thomsen

Selvom denne udsendelsesrække blev produceret for ti år siden, og det jævnligt hænder, at jeg streamer programmer på den2radio, så er Christian Braad Thomsens serie, ’Jazzens Historie’, i 21 afsnit, ikke desto mindre gået min næse forbi. De seneste dage, har jeg imidlertid sneget mig til at lytte ved enhver given lejlighed. Under opvask, ved en stille stund ved køkkenbordet og når jeg alligevel surfer rundt på nettet uden mål og med.

Jeg er tilmed lidt stolt af mig selv, fordi jeg trods min minimale viden om jazz, trods alt genkendte en del af de kompositioner, som Braad Thomsen præsenterer i de fire udsendelser, jeg indtil videre har hørt om Thelonious Monk og Ornette Coleman, plus programmerne om blues og gospel og de store sangerinder.

Stil selv ind herunder

Polyfeen i Mod Strømmen

2018s første gæster spillede på Roskilde Festival i 1972. Det år hed festivalen Fantasy og præsenterede navne som The Kinks, Sha Na Na, Gasolin', Gnags, Amon Düül og Alrune Rod. Polyfeen blev dannet i Næsrved i 1970, men fik af uransaglige årsager ikke indspillet dét album, som de ellers havde materiale nok til i begyndelsen af halvfjerdserne. Der lå dog nogle liveoptagelser fra 1972, som Opheus Records fik fingrene i på et tidspunkt i første halvdel af nullerne. Så over tredive år efter, at Polyfeen gik i opløsning, kunne de omsider høre sig selv på vinyl på albummet, ’Langt Ude Jeg Skoven’, der kom i 2005.

I 2015, hvor den nye psychbølge red på sit højeste, besluttede bandet at prøve sig af igen. Siden da har det spillet på Kildemose Festival og Psych Fest Copenhagen. I forsommeren sidste år udsendte de ’Silhouetter’ på det svenske pladeselskab Kommun2. Albummet består dels af nye sange, dels af nyindspilninger af numre fra halvfjerdserne. Undervejs har Polyfeen fået en hjælpende hånd af Dr. Hansen, Flemming Rasmussen og Peter Peter. Sidstnævnte har lagt guitar på to sange.

Stil ind, kl. 18.00, nu på torsdag, d. 4. januar, på enten 98,9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

Nytårsdagsblues

Næsten som 1. juledag. Nyudgivelser og reissues fra 2017, men der biev desuden plads til en hilsen til Z'EV, Holger Czuka, Jaki Liebezeit, Pat DiNizio fra The Smithereens og Mike Hudson fra The Pagans, som vi mistede i året, der sagde farvel ved midnat. Stil i øvrigt ind på Mod Strømmen, d. 18. januar, hvor vi sender et mere udførligt program om de musikere, der døde i 2017. Radio Bluestime er tilbage efter ferie på næste mandag.

Fra Aksel Schiøtz over Bed Wettin' Bad Boys og Ifriqiyya Electrique …? Hvilke grupper/solister blev spillet flest gange i Mod Strømmen i 2017?

Time’s up. Årets sidste dag. Status 2017. 914 sange fordelt over 53 udsendelser. I år fik Copenhagen Psych Fest endnu engang særbehandling med en særudsendelse. Kedeligt nok måtte festivalen dreje nøglen om, fordi billetsalget gik megasløjt. Kvartetten, som løb med det hele, blev spillet mere end dobbelt så mange gange som trioen, der kom ind som nummer to. Ellers afspejler listen naturligvis, hvilke gæster, der har besøgt Mod Strømmen i årets løb. Godt nytår.

To gange:

Aksel Schiøtz, Alex Cameron, Alice Coltrane, Before, Birds In Flight, Bryllupsband fra Bobo Dioulasso, Captain Beefheart & His Magic Band, Car Seat Headrest, Chuck Prophet, Chud, Clarissa Connelly, Codeine, Creedence Clearwater Revival, Crime & The City Solution, Debre Damo Dining Orchestra, Dirty Beaches, DJ Fukboi, Echo & The Bunnymen, Ed Kuepper. Elevatorfører, Fairport Convention, feedtime, Fribytterdrømme, Gene Clark, Gnags, Hunger, HVASS, James Chance, Jefferson Airplane, Khun Narin's Electric Phin Band, Ksiezyc, Kyuss, Laffing Gas, Lee ‘Scratch’ Perry, Less Win, Link Wray, Mark Mulcahy, Mink DeVille, Morrissey, My Bloody Valentine, Nils Gröndahl, Nirvana, Niss Stricker, Ol' Dirty Bastard, Olesen-Olesen, P.J. Bonneman, Paul Westerberg, Pissed Jeans, Red House Painters, Robert Forster, Robin Williamson, Sheer Mag, Siouxsie & The Banshees, Songs: Ohia, Sparklehorse, Suicide, Television, The Beatles, The Clash, The Dream Syndicate, The Dwarfs Of East Agouza, The Love Coffin, The Only Ones, The Rangoons, The Saints, The Soft Boys, The Velvet Underground, The Who, This Heat, TJ & The Reasons To Live, Tobin Sprout, Trevor og Uranium Club

Tre gange:

Angry Skeletons, Bed Wettin' Bad Boys, Brian Eno, C.V. Jørgensen, David Bowie, Drone Of The Dragonfly, Elza Soares, Fright Eye, Gasolin', Himmelrum, Hüsker Dü, Ifriqiyya Electrique, Klimaforandringer, Leonard Cohen, Marching Church, Nick Cave & The Bad Seeds, Peter Laugesen, Peter Perrett, Ramones, Roxy Music, Sort Sol, Spines, Talking Heads, Terremoto, The Bats, The Brotherhood Of Sonic Love, The Damned, The Jesus & Mary Chain, Thin Lizzy og Visitor Kane

Fire gange:

Afenginn, Bob Dylan, Keine Fear For Flanger, Sonic Youth, The Rayguns, The Rolling Stones og Tom Petty

Fem gange:

Big Mess, Bleach Blondes, Collider, CS Nielsen, Dead Moon, Iggy Pop & The Stooges, Labrador, Lotus Krokus, Neil Young, Sweet Pete & The Land Band, The Monoliths, The Telenovelas og Townes Van Zandt

Ni gange:

0%

Tyve gange:

The Replacements

Har du set dokumentarfilmen ’The Go-Betweens: Right Here’ fra i år?

Hvis ikke, så ligger den nu som betalingsstream via Vimeo. Det koster sølle, kr. 31.50.

Her et stykke fra The Guardians anmeldelse af filmen:

“There’s a wonderful moment when Morrison pauses as she recalls what Forster was wearing after he returned from a period in the UK. It’s the first truly cinematic moment of the film, where the camera lingers just long enough to capture the wistfulness in her expression. But Right Here does not depend on cinematography. It’s all about the words, the rhythms and the melodies of the stories being told, whether by the band or those close to them.

An early turning point is a gig in Brisbane as part of a triple-header with the Laughing Clowns and the Birthday Party. Ed Kuepper, of the former, comments on the Go-Betweens’ lack of “anything remotely like time keeping”. Later there’s a great story about the Birthday Party’s Nick Cave trying, but failing, to wring a tune out of the guitar McLennan wrote Cattle and Cane on – the song Forster says propelled him to “cut out all this cut-up poetic nonsense” and write more direct songs.”

Tak til Jan D.

Nytårsshoot. Saxofoner en masse. Playliste 28. december 2017

1. Roy Haynes Quartet - Moon Ray (1962)

2. James Chance & Pill Factory‎ - That's When Your Heartaches Begin (1979)

3. The Sonics - Strychnine (1965)

4. H-Bomb Ferguson - She's Been Gone (1953)

5. The Stooges - 1970 (I Feel Alright) (1970)

6. Bed Wettin' Bad Boys - Turn The Page (2017)

7. Gasolin' - Katten (1973)

8. Morphine - Test-Tube Baby / Shoot'm Down (1992)

9. The Psychedelic Furs - I Wanna Sleep With You (1981)

10. The Lounge Lizards - I Remember Coney Island (1981)

11. Roxy Music - Editions Of You (1973)

12. Joe Henderson feat. Alice Coltrane - Water (1973)

13. Elisabeth - Hud Mod Hud (1984)

14. Essential Logic ‎- Wake Up (1979)

15. Half Japanese - Too Bad About Elizabeth (1985)

16. Otis Redding - (I Can't Get No) Satisfaction (1965)

17. Mark Mulcahy - Geraldine (2017)

18. The Laughing Clowns - As Your Bridges Burn Behind You (1983)

19. Leonard Cohen - Ain't No Cure For Love (1988)

Blusen fra Radio Syd

For nogle år siden eller mere, var jeg kort forbi The Rolling Stones besøg på piratradioen Radio Syd, der sendte fra et skib, der lå ud for kysten ved Malmø. I 2016 kom bogen ’Piraterna på Öresund: Vi minns Radio Syd – Skånes egna radio’, der fortæller historien om Skånes pendant til danske Radio Mercur, der sendte fra 1958–1962. Radio Syd eksisterede dog en del år længere, idet piratstationen først blevet lukket af den nytiltrådte kommunikationsminister, Olof Palme, i 1966. På det tidspunkt havde Radio Syd været i æteren siden 1958.

I går, da jeg famlede rundt i mere eller mindre blinde på internettet, faldt jeg, over dette billede, hvor Brian Jones har iklædt sig den gave, han fik af Radio Syd i juni 1965.

Elvis Costello & The Attractions. Dominion Theatre 1978

Julen 1978 var travl for Elvis Costello & The Attractions. Efter at have spillet syv koncerter i Dominion Theatre på Tottenham Court Road i London fra d. 18. til 24. december, havde bandet fri første og anden juledag eller for at blive i den engelske terminologi Christmas Day og Boxing Day.

I dag for 39 år siden, gik turen videre til Brighton, hvorefter koncertrækken fortsatte næsten hver aften frem til den 29. januar 1979. På plakaten var Portsmouth, Bath, Canterbury, Oxford, Hemel Hempstead, Ipswich, Birmingham, Derby, Liverpool, Manchester, Bradford, Newcastle, Glasgow, Aberdeen, Dundee, Edinburgh, Carlisle, Preston, Sheffield, Hanley, Leeds, Coventry, Leicester, Oldham, Taunton, Exeter, Cardiff, Bristol og Southampton. Undervejs bestod opvarmningen af Richard Hell And The Voidoids, samt new wave-poeten John Cooper Clarke.

Og ikke nok med det. Den 5. januar 1979, udkom Elvis Costellos tredje lp, ’Armed Forces’.

Saxofoner en masse i Mod Strømmen

“My Springsteen problem is just that saxophones don’t belong in rock & roll. They just don’t belong”, er Courtney Love citeret for at have sagt. Her på Mod Strømmen-redaktionen er vi bogstaveligt talt lodret uenige med fru Love.

At saxofonen ikke er blandt messingblæseren, men er klassificeret som en træblæser, beror ene og alene på, at saxofonbladet typisk er lavet af træ. Og uden det kan man ikke få en lyd ud af instrumentet. Saxofonens fødselsdag kan man stedfæste til 1846, da den blev patenteret af den belgiske opfinder Adolphe Sax. Selvom nyere kompositionsmusik har taget blæseinstrumentet til sig, så led Saxs opfindelse en krank skæbne tilbage i midten af 1800-tallet. De klassiske orkestre havde ingen intentioner om at bruge den. Og det var ikke før den ad omveje havnede i USA, at den for alvor fik en plads i populærkulturen. Mest kendt er instrumentet selvfølgelig i jazzsammenhænge, men den var også meget vigtig i tidlig rockmusik. Om vi når forbi disse stilarter på torsdag vil tiden vise. Men lur mig, om vi ikke nok skal nå garagerock, krypto- og postpunk, mens det efter alle stjernetegn at dømme nok kommer til at knibe med klæbrig firsersax.  

Stil ind, kl. 18.00, nu på torsdag d. 28. december, på enten 98,9 FM eller via Tunein eller den direkte livestream.

Juledagsblues

Radio Bluestime, der normalt sender på Christianshavns Kanal, mandag mellem kl. 18.00 - 19.30, er på en kombineret jule- og nytårsferie, så jeg har tilladt mig at fylde deres sendetid ud med nogle plader fra i år. Dels nyudgivelser, men også et par reissues. Mon ikke dagens udsendelse bliver fulgt af en nytårsdagsblues om en uge? Radio Bluestime er nemlig først tilbage i æteren igen, d. 8. januar 2018

Habibi Funk

"It's music from the late-'70s to the mid-'80s where musicians from the Arab world tried to bring together musical influences from their regions with influences from the outside and created this hybrid sound. So you've got this distinctive Arabic experience through the language and certain sounds but you'll also get a funk guitar lick that you recognize from elsewhere."

- Jannis Stürtz, dj, vinylsamler og pladeskabsdirektør, til Noisey, om opsamlingen ’Habibi Funk: An Eclectic Selection Of Music From The Arab World’, der udkom i begyndelsen af december.

Og ja, de energiske og til tider fuldstændig vanvittige takes på funk, soul etc. fra lande som Marokko, Algeriet, Tunesien, Egypten, Sudan og Libanon, har bjertaget mig så meget her i julemåneden, at jeg til tider næsten ikke har vidst, hvor jeg skulle gøre af mig selv.

Årets julestue. Playliste 21. december 2017

1. Marching Church - Christmas On Earth (2017)

2. 0% - I Can Never Be Important To Anyone (demo) (2017)

3. Bob Dylan - Must Be Santa (2009)

4. Mona & Per - The Confessions Of An Elf (2017)

5. The Ronettes - Frosty The Snowman (1963)

6. Elza Soares - Pra Fuder (2016)

7. Orcas - Jeg Har Glemt Noget (2016)

8. James Chance - Christmas With Satan (1982)

9. Myreskær - Hånd I Hånd (demo) (2017)

10. P.J. Bonneman - De Sagde Det Var Koldt (2017)

11. Elmo & Patsy - Grandma Got Run Over By A Reindeer (1979)

12. Magnus Knudsen - Dagdrømmeri (demo) (2017)

13. Hüsker Dü - Chinese Rocks (rehearsal) (1980)

14. The Long Ryders - Christmas In New Zealand (1985)

15. Rat-P & The Gluelickers - Strange In Here (demo) (2017)

16. Darlene Love - Walking In A Winter Wonderland (1963)

17. Dead Moon - Time Has Come Today (1989)

18. Frank Zappa - I'm So Happy I Could Cry (1965)

19. Magi - Drømmer Du? (demo) (2017)

20. Gasolin' - Endelig Jul Igen (1977)

  

          

Julestue med gæster en masse i Mod Strømmen

Hvis man ikke er helt bekendt med udtrykket julestue, kommer her en forklaring fra henholdsvis Den Danske Ordbog og fra Wikipedia

”Privat eller offentligt julearrangement med forskellige lege, mad, drikke m.m. i ældre tid især kendt for sin løssluppenhed”

”En julestue var et julegilde, hvor der blev spist, festet og drukket tæt. Det var først og fremmest de unge, der førte an i løjerne, der blev afholdt hver anden eller hver tredje aften og nat gennem hele juleperioden. For den ældre generation var det dog maden frem for leg og druk, der var i fokus.”

Stil ind i morgen, torsdag d. 21. december, kl. 18.00, på 98.9 FM eller via enten TuneIn eller den direktel ivestream.

Deborah Harrys screentest til ‘Union City’

Det foresvæver mig, at jeg har set den amerikanske kriminalfilm, ’Union City’, fra 1980. Foresvæver, skriver jeg, fordi jeg har nogle uklare billeder af Debbie Harry på nethinden, der minder lidt om, hvordan hun ser ud i filmen. På tidspunktet, hvor Harry blev castet til filmen, var Blondie stadigvæk et forholdsvis ukendt band. Det ændrede sig undervejs i filmindspilningen, da ’Heart Of Glass’ gik til tops på den amerikanske hitliste. Af kontraktmæssige årsager måtte Harry ikke synge i filmen, men mon ikke Blondie-singlen ’Union City Blue’, på den ene eller anden måde er inspireret af filmen? Popsangerinden Pat Benetar medvirker i øvrigt også i ’Union City’.

“Since releasing the song “Smoko” The Chats have gone viral!”

Med disse ord bliver The Chats præsenteret til den nytårsfest, de skal spille til i Noosa, nord for Brisbane i Queensland, Australien. Selv kalder de deres musik for pubpunk. Det er der selvfølgelig noget om.

Tak til Carl Coleman fra Palace Winter for tippet. Som han skrev: ”It's pretty hilarious! Good one for your show”