Når
jeg har set Tinariwen beskrevet som tidligere ørkenkrigere, har jeg mest af alt
opfattet det som en eksotisk og fjern virkelighed, muligvis endog en smule romantisk.
Jeg har godt bemærket, at det er nogle hærdede mænd, men jeg har ikke taget
stilling til om det er Sahara eller deres deltagelse i tuareg-oprørene, der er skyld i det. Tuaregnomaderne kæmper for en selvstændig nation i de grænseområder
af Mali, Niger og Algeriet, hvor de holder til.
Den
seneste måneds tid er oprøret blusset op igen i det nordlige Mali. Her har grupper
af tuareg-soldater været indblandet i væbnede kampe mod regeringsstyrker. Og,
hvis rygterne ellers taler sandt, er de blevet bedre udrustede og kamptestede som
lejesoldater under borgerkrigen i Libyen. For at komplicerer det hele
yderligere, så har Al Qaeda god vind i sejlene i de egne af Mali, hvor tuaregfolket har deres hjem. Det står stadig uklart, hvordan forholdet mellem oprørene
og Al Qaeda er. Men der er forlydender om, at Al-Qaeda er begyndt at kidnappe
vesterlændinge, hvilket skulle have skabt åbne konflikter med andre grupper i
området. Rygterne er mange og flygtningestrømmen til nabolandende vokser
støt.
For
at rejse penge til mad, tæpper og medicin til flygtningelejrene, har det
franske plademærke Reaktion, sammensat en kompilation, ’Songs For Desert
Refugees’, med noget af den allerypperste ørkenblues. Heriblandt Tamikrest, Tinariwen
(som jeg skal se i Vega til april), Terakaft (der er på årets Roskilde-plakat),
Bambino m.v.
Her
en smagsprøve:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar