Jeg ved ikke om det var
linien, ”bager, bag dit brød’ fra afslutningsnummeret
’Sangen Synger Sig Selv’, der fik mig til at tænke på Laid Back, da jeg hørte
ukendt under andet navn alias Henrik Olesens nyeste udspil ’Ekskursion’. Et
eller andet fik mig i al fald til det. Ikke, at det minder det mindste om Laid
Back, men fordi enten Tim Stahl eller John Guldberg engang sagde noget i
retning af at deres højeste mål var at gøre musikken så minimalistisk som
overhovedet muligt. Allerhelst kun med brug af to toner.
Derhen er Henrik Olesen ikke
nået endnu. Han er bevidst gået efter at minimere udtrykket og tage lytteren
med tilbage til dengang den elektroniske musik var ny. Der er Kraftwerk, der er
Brian Eno, analoge rytmebokse og en ”vintage
Roland re-301 båndekkomaskine”. Tekstmæssigt følger han samme spor eller
som åbningssangen kortfattet meddeler ’Mindre Er Mere’. En sang, hvis
gennemgående lille synthtema slægter svenske Peter Björn & Johns ’Amsterdam’
på. Broderparten af de syv kompositioner er fåmælte almenmenneskelige iagttagelser
om årets gang, om at sige farvel, om tyngdeloven, der holder os allesammen nede m.v. De er ligetil, men ikke
ligegyldige.
Men, som med så meget andet,
drejer det sig også om at ramme den rette stemning. De første gange, jeg hørte ’Ekskursion’,
foregik det i en bil i hektisk trafik. Det vil jeg ikke anbefale. Det er straks
noget andet en regnvejrsmorgen i et sommerhus. Tæt på naturen og det uundvigelige.
I Undertoners fine modtagelse af udspillet, er kritikeren inde på, at Henrik
Olesen skaber ”poetisk pop” i et
verdensfjernt univers. Den poetiske del vil jeg gerne skrive under på. Hvad
angår det verdensfjerne, så er jeg lodret uenig. Tættere på verden kommer man
ikke i dansk popmusik anno 2012.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar