The Abyssinians i Jerusalem |
I dag begynder Roskilde for alvor. Portene åbner kl. 17.00. Om jeg står der på minuttet er tvivlsomt. Til nød kan jeg lade mig friste af Django, Django, der blev dannet på en kunstskolde i Edinburgh i 2009. De ser sig selv som et psykedelisk orkester. Det var nu ikke min første tanke, da jeg forsøgte at placere dem, efter at have hørt et par numre. På den anden side, så er der gået i inflation i denne genrebetegnelse, så det fortæller måske mere om tiden end om Django, Django. Pavilion, kl. 17.30.
Hvis ikke jeg når det, flyder jeg nok bare med og ser hvad aftenen bringer. Jeg har på fornemmelsen, at de tadsjikiske jøder i The Alaev Family, der immigrerede til Israel i 1991, kan give mig et smaddergodt indblik i, hvordan musikken har lydt på Silkevejen gennem hundredevis af år. Sådan bliver det ikke, eftersom de spiller på Gloria, kl. 21.30. Jeg skal pinedød være på Odeon en halv time senere, når The Abyssinians sætter porten på klem til Zion og lovpriser Jah. Trioens mest kendte sang ’Satta Massagana’, bliver ligefrem brugt som salme ved gudstjenester, eller hvad den slags hedder når man bekender sig til det credo, af visse rastafarigrupper. Indtil i går, så det i øvrigt ud til, at jeg må gå alene til The Abyssinians. Dem, jeg har fortalt om mit forehavende, har i alt fald svaret lidt overbærende og måske også tænkt deres, før samtalen er gået videre, om hvad programmet ellers har at byde på. Odeon, kl. 22.00.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar