Simon Spies skæg og Dig & Mig. Roskilde warm-up.

Dig & Mig bliver interviewet

De indledende øvelser med at få armbånd på og finde et sted at parkere bilen gik som smurt. Vi holdt sågar så tæt på festivalpladen, at det kun tog ca. ti minutter i rask tempo at nå ind til Pavilion Junior. Før det, fik vi en snack og som sidste år, hvor jeg ligeledes krydsede campingområdet, blev jeg forbløffet over det første nummer, jeg hørte fra et af de mobile soundsystems, som publikum trækker rundt med. Måske førstedagen allerede havde været lovlig lang eller også var det med en god portion ironi, at Elton Johns ’I’m Still Standing’, dundrede ud af de batteridrevne højttalere.

Ved Pavilion Junior fandt vi os hurtigt til rette ved Sonic Zone. Det tidligere YourSpace, som under festivalen fungerer som vores base. Første band var skånske Bäddat För Trubbel, hvis charmante pubrock, jeg havde set frem til. Desværre manglede der dynamik. Det var hverken højt eller hurtigt nok. Selv under personlige favoritter som ’Sånt Är Livet’ og ’Köpenhamn’, formåede de ikke at nå ud. I allerbedste mening blev vi imidlertid enige om, at lydmanden ikke var opgaven voksen.

Op mod kl. 19, hvor Ulige Numre skulle spille, strømmede det ind med mennesker. Årets første publikumsfavorit. Jeg nåede kun lige ind under teltdugen, før det tætnede. Herfra hørte jeg de to første numre, hvorefter presset bagfra blev så stort, at jeg retirerede. Dog ikke længere væk end, at jeg opfattede det helt anderledes begejstrede brøl, der rejste sig, da de spillede deres ’København’, end der havde været under Bäddat För Trubbels hyldest til byen.

Mere Dig & Mig

Ved Dig & Mig var det igen plads ved scenen. Smilende og uhyre veloplagte, skulle det vise sig, mødte Andrea Aagaard frem i en blå strutkjole, Kasper Maarbjerg i cowboyjakke med Dead Moon-logo, mens Magnus Knudsen havde en skjorte på, der havde skabt hotteste mode, hvis den var blevet flashet i tv-musikprogrammet ’Eldorado’. Ikke des mindre, skrålede flere festivalaldre med på de fleste af de catchy popsange fra debutpladen ’Sommervarmen’. Dagens højdepunkt.

Læs iøvrigt denne feature, hvor Politiken forsøger at nuancere billedet af Dig & Mig 

Raske Penge og Klumben trak muligvis et endnu større publikum end Ulige Numre. Nu havde jeg taget mine forholdsregler og placeret mig i bagerst geled. Ud fra den måde menneskehavet bølgede frem og tilbage og op og ned, så det ud til alle morede sig og festede med. Desværre kom den danske variant af dansehall, til at lyde temmelig enstonet på afstand.

For lige at runde overskriften af, så har Raske Penge, som mange nok vil vide, noget der minder om et Simon Spies skæg. Det er han så sandlig ikke ene om. Mange af de unge festivalgæster, har også ladet skægget gro. Selvom jeg nu holder sommerferie og sommerredaktionen overtager frekvensen, er det ikke et lune, jeg har ikke tænkt mig at eksperimentere med.