Java Skull, SPEkTR eller Lydia
Lunch? En torsdag i september i København. Jeg aner ikke mine levende råd. Vægelsindet
som jeg er. Java Skull og SPEkTR har begge release på deres nye 10”ere. Lydia
Lunch spiller i KB18. For at gøre det lidt nemmere, prøver jeg at liste et par
ting op om, hvad der taler for hver især.
Psychobilly-rock'n'rollaerne Java Skull,
som er bygget på asken af The Untamed, har jeg kun hørt én gang før. Pokkers, det
gælder jo også for de andre. Hvilket parameter skal jeg så beslutte mig på? Aktualitet?
I pressematerialet for Java
Skulls nye album, ’The Devil’s Looking For You’, der udkommer på svenske
Heptown Records, står der bl.a. om duoen. ”Java
Skull trækker dig ind i et røgfyldt lokale, hvor en svunden tids forkærlighed for
langsomme blues riff og rå nerve altid vil være tilstedeværende”. Java Skull holder release på rock’’n’roll-baren High Voltage, Gothersgade 8H, 1123
K. Det begynder, kl. 22.00.
Om SPEkTR har Kim Kix fra Powersolo, Kim &
The Cinders og Hank Robot sagt; ”This is
the sound of now and never … This could have been the straight result of Quincy
Jones and John Barry operating the Phaza spectrometer 2134 days, 2 hours and 34
minutes in space.” SPEkTRs release foregår på Drone, Nørrebrogade
184, hvor videoen også er optaget. Det begynder, kl. 21.00.
Hvad angår Lydia Lunch, kan jeg selv tilføje, at jeg
kender meget af det, hun lavede med Teenage Jesus & The Jerks, plus flere
af solopladerne fra firserne. Det nyere materiale har jeg kun lyttet sporadisk
til. Herunder Lydia Lunch anno 2011. ‘Atomic Bongos’ stammer fra albummet
‘Queen Of Siam’, der kom i 1980. Hun kan, så at sige, stadig få sprænghovedet til at fænge. Dørene åbner, kl. 21.00, i KB18.
Dette bragte mig ikke nærmere et
svar. Tror bare jeg lader dagen i morgen bestemme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar