Blogger Widget

torsdag den 6. november 2014

Mens Reigning Sound stadigvæk figurerer i korttidshukommelsen


Ja, så, har bandet udgivet albummet ’Shattered’ i år. Det blev indspillet i Daptone Records studie i Brooklyn, også kendt som Daptones House of Soul. Hvilket nok falder helt i tråd med Greg Cartwrights forståelse af sig selv som spillemand. Ikke alene er Cartwright en passioneret vinylsamler, han har også en sjælden evne til at blande inspirationer og originalitet på en måde, så jeg fristes til at bruge udtrykket tidløst. Jeg ved godt, at det udtryk mest af alt lyder somom, at jeg prøver at prakke et jakkesæt eller en sofagruppe på en-eller-anden uvidende køber. Lad mig i stedet bruge arketypisk rock’n’roll. Den beskrivelse er dog heller ikke dækkende. ’Shattered’ er et skønt blend af R&B af den gamle skole, soul, country, ballader, garagerock, pop og rock’n’roll af allerbedste skuffe. Så er det ude! Tak.


Den 11. december sender Mod Strømmen-redaktionen + venner, i øvrigt vores bud på årets bedste plader.

Ingen kommentarer: