Af gode grunde ved jeg ikke,
hvilke tanker, der løber gennem hovedet på folk, når de læser eller hører om
storladen rockmusik. Jeg bliver tung og træt og får ukære associationer. Som
med alting er der imidlertid visse undtagelser. Dele af US- og OZ-rocken fra
firserne var grandios, uden at være for anmassende. Og her tænker jeg bestemt ikke
på australske Midnight Oil. Det band, symboliserer mere eller mindre, alt det
jeg hader ved storladen rockmusik. Måske lige bortset fra U2. Jeg kan sagtens pege
på en andre orkestre af samme beskaffenhed, men stopper her for at holde kammertonen.
Men, hvor er det så, at jeg vil hen
med denne indledning? Indenfor de seneste år, har jeg mødt flere og flere yngre
musikere, som har vist stor interesse for den bølge af, især amerikanske og australske
rockbands fra firserne, som i kraft af de to landes geografi, vidder og
horisont, havde en stor lyd, men samtidig var så passionerede i det de lavede,
at det aldrig kom til at lyde hult.
Ingen nævnt, jo, lad mig bare
nævne australske The Triffids, som jeg kom til at tænke på, da jeg hørte ’Black
Shut Eyes’ med The Love Coffin. Det lyder måske helt ude af proportioner, når
bandet, der består af tidligere medlemmer af Balloon Magic, Frontal Ghosts og
The Road To Suicide, selv betegner deres musik som skramlet og mørk.
Lyt med på torsdag, d. 27.
november, mellem kl. 18-20, når The Love Coffin besøger Mod Strømmen. Det
foregår på enten 98.9 FM eller direkte livestream.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar