Jeg har hilst på Günter Grass adskillige gange. ”Guten Tag, Herr Grass”. Han nikkede altid høfligt tilbage og responderede med et guten tag eller med et ciao, når han havde fået piben ud af munden. Mere var der ikke i det. Det er efterhånden en del år siden. Det foregik altid udenfor det stråtækte landarbejderhus med de blåmalede døre og vinduer. Grass danske sommerresidens, der ligger i et skovbryn med udsigt til strandenge, græssende kreaturer og sjældne orkideer. Længere ude begynder klitterne og marehalmen. Nu er han her ikke længere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar